Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Kendskab ApS

NewBe an early applicant

Produktansvarlig: Paid Social

Posted Updated
Discussion

Tag ejerskab for faglighed, kvalitet og udvikling på tværs af Meta, TikTok og Pinterest.

Som Produktansvarlig for Paid Social bliver du ansvarlig for, at vores ydelser inden for Meta, TikTok og Pinterest holder højeste faglige niveau. Du sætter retningen, holder Kendskab opdateret på trends og sikrer, at vi rådgiver og eksekverer med kvalitet og forretningsforståelse hver gang.

Du bliver en del af et specialistmiljø med stærke kolleger og mulighed for at præge både kundeprojekter og interne metoder.

Vi leder efter en profil med:

  • Forretningsforståelse

  • Nysgerrighed og lyst til udvikling

  • Struktur og ansvar

  • Formidlingsevner

  • Om Kendskab

    Kendskab er et specialiseret digital marketingbureau, hvor vi fungerer som vores kunders eksterne marketingteam. Vi arbejder for spændende DTC-brands og e-handelsvirksomheder, der ønsker en strategisk og struktureret samarbejdspartner, som forstår forretningen bag marketingindsatsen. Vi er et stærkt team, hvor faglighed, forretningsforståelse og ordentlighed er fundamentet for alt, hvad vi gør. Hos os får du kolleger, der sparrer, støtter og sammen skaber resultater.

Din rolle i korte træk

  • Eje og udvikle vores Paid Social-produkt med primært fokus på Meta, Pinterest og TikTok
  • Onboarde og supportere fremtidige teammedlemmer i Paid Social teamet
  • Eksekvere og rådgive i din egen kundeportefølje, både strategisk og hands-on
  • Være med til at definere vores metoder og tilgang
  • Holde os opdateret på trends og nye funktioner og omsætte det til konkret værdi
  • Formidle viden og undervise både internt i teamet og eksternt til kunder

Vi leder efter dig, der

  • Har minimum 3 års erfaring med Paid Social i Meta Ads Manager
  • Navigerer sikkert i både Ads Manager og Business Manager – hele værktøjskassen
  • Har erfaring med kampagner på TikTok, Pinterest og LinkedIn (sidstnævnte en fordel, ikke et krav)
  • Forstår hele kunderejsen og kan sætte sociale medier i spil i en samlet strategi
  • Har en stærk forretningsforståelse og du tænker i ROAS, POAS og kan forklare effekter og attributtering
  • Er analytisk og nysgerrig og har en naturlig lyst til at optimere og udvikle
  • Har blik for, hvordan content performer og kender de kreative principper bag effektive annoncer
  • Sparrer med Kundeansvarlige, rådgiver kunder og skaber synlige resultater
  • Har gerne erfaring fra et bureau eller lignende miljø med flere kundeprojekter
  • Tager ansvar, stiller spørgsmål og deler din viden

Det får du hos os

  • En rolle med reelt fagligt ejerskab og stor indflydelse
  • Et team af dygtige specialister og kolleger, der bakker hinanden op
  • Projekter med mening, hvor vi skaber resultater og tænker langsigtet
  • Frihed og fleksibilitet, kombineret med klare forventninger og retning
  • Et miljø med både struktur og udvikling – vi bygger noget sammen, og du er en vigtig brik

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV til job@kendskab.dk.

Skriv "Produktansvarlig, Paid Social" i emnefeltet.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Hofman på jakob@kendskab.dk eller telefon 60 70 49 41.

Det rette match fra start

Et godt samarbejde kræver mere end kemi. Det kræver, at der er en tydelig retning og klare forventninger fra start.

Derfor bruger vi "FOKUS" – en metode, der vurderer, om der er grundlag for at skabe effekt sammen. Det giver et bedre beslutningsgrundlag og mindsker risikoen for at starte det forkerte samarbejde.

Læs om FOKUS

Skills

Apply

See also

Marketing jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available