Projektleder
Description
Har du allerede et selvstændigt ansvar for, at tingene kører på byggepladsen – som projektleder, byggeleder, koordinator eller tilsvarende? Og kunne du tænke dig at blive del af en virksomhed, hvor specialistviden gør, at selv de største virksomheder og hovedentreprenører ser dig som den naturlige samarbejdspartner? Aktiviteten er høj, og Dan Delektron har brug for at styrke holdet i Østdanmark.
Selvstændigt projektansvar hos en nicheentreprenør, som alle i branchen kender
Dan Delektron A/S er markedsledende specialist inden for lynbeskyttelse, jordingsanlæg, transientbeskyttelse og potentialudligning. Virksomheden har med sin specialviden og sit fokus altid været en vigtig del af branchen og er kendt for høj kvalitet og god service. På baggrund af en fortsat stigende efterspørgsel udvider Dan Delektron A/S igen teamet med en Projektleder, som har mod på at tage ansvar og lyst til at tilegne sig ny viden om løsninger og lovgivning.
Som Projektleder får du ansvar for dine egne projekter, hvor du bliver det primære bindeled mellem kollegerne på pladsen, dokumentationsafdelingen og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver edderkoppen midt i spindet, der sikrer projekternes fremdrift, hvilket. Som du ved, indebærer en lang række opgaver:
-
Planlægning og koordinering
-
Sparring med kunden
-
Dokumentation
-
Økonomistyring og efterkalkulation
-
Deltagelse i byggemøder
Du referencer til Projektchefen, og din hverdag vil være en blanding af kontorarbejde og besøg på byggepladser, som er placeret over hele landet.
El-teknisk baggrund og lyst til at tage initiativ og ansvar
Du har en baggrund som elektriker, installatør eller måske maskinmester, og du har allerede stor indsigt i projektlederdisciplinen. Du forstår vigtigheden af god planlægning og løbende opfølgning. Det er afgørende, at du kan begå dig både på byggepladsen og på projektkontorerne, og at du har en god fornemmelse af, hvem de egentlige beslutningstagere er begge steder.
Som person er du først og fremmest en teamplayer. Du er løsningsorienteret og udadvendt, og du har et overblik, der gør, at du falder naturligt ind i den koordinerede rolle, hvor alle oplever, at du hele tiden er spilbar. Du trives med at tage initiativ, og du evner at eksekvere på flere opgaver samtidig.
Du har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab, hvor du både får mulighed for at dygtiggøre dig og dele ud af dine egne erfaringer. Du får en solid oplæring i opgaverne, og der er en forventning om - og tillid til - at du relativt hurtigt bliver klar til løbe selvstændigt med ansvaret for dine egne opgaver.
For at få succes i jobbet er det væsentligt, at du har et godt generelt IT-niveau og lyst til at sætte dig ind i alle de facetter, der definerer en højt specialiseret niche indenfor byggeriet.
Alsidige opgaver i et i stærkt fagligt miljø
Du vil træde ind i en virksomhed med en stærk kultur, som er præget af en fri og direkte tone, både kollegialt og fagligt. Du vil mærke et højt tempo med mange opgaver og samtidig en stor lyst til at hjælpe hinanden. Du kan se frem til hurtigt at få vist tillid til selv at løse opgaverne, og du vil være tæt på ledelsen, så du naturligt er med dér, hvor beslutningerne træffes.
Søger du muligheden for at bringe din egen faglighed og projektforståelse i spil i en virksomhed, hvor du har stor indflydelse på din hverdag, så har du muligheden her.
Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag. Du kan også læse mere på eller kontakte Jesper Nielsen hos PeopleLink på 2448 2015, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!