Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Tscherning Gruppen

QHSE Manager

Posted Updated
Discussion

Vil du stå i spidsen for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø - og være med til at sætte retning for, hvordan vi arbejder sikkert, ansvarligt og med høj kvalitet i hele Tscherning?

Hos Tscherning arbejder vi målrettet med bæredygtighed, cirkulær ressourceøkonomi og ansvarlige løsninger. Derfor spiller kvalitet, miljø og arbejdsmiljø en central rolle i alt, hvad vi gør.

Derfor søger vi en QHSE Manager, der kan udvikle området, skabe følgeskab i organisationen og sikre, at vores høje ambitioner omsættes til adfærd og handling - både på byggepladserne og i resten af organisationen.

Du har erfaring med at gøre kvalitet, miljø og arbejdsmiljø til en aktiv og integreret del af hverdagen og evner at skabe opbakning til ledelsessystemer, processer og standarder på tværs af organisationen.

Du bliver en del af en organisation med mere end 500 medarbejdere, hvor vores kulturkompas bygger på grønt hjerte, ordentlighed, faglighed, ambitioner og fællesskab.


Om stillingen

Som QHSE Manager får du ansvaret for den strategiske og operationelle udvikling af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø på tværs af Tscherning.

Du sikrer, at vores processer, systemer og arbejdsgange understøtter en sikker og ansvarlig drift, samtidig med at du bidrager til den fortsatte udvikling af vores standarder, kultur og måde at arbejde på.

Du får en bred kontaktflade i organisationen og arbejder tæt sammen med både ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere på tværs af forretningen.

Du refererer til Bæredygtigheds- og Udviklingschefen og får personaleansvar for et team på fire engagerede QHSE-medarbejdere.


Dine arbejdsopgaver

Du får ansvar for egne opgaver og arbejdsområder, herunder:

  • Ledelse og udvikling af QHSE-området samt personaleansvar for QSHE-teamet
  • Sikre efterlevelse af lovgivning, myndighedskrav og interne standarder
  • Drive udviklingen inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø på tværs af organisationen
  • Sikre fortsat udvikling og forankring af vores QHSE-kultur og ledelsessystemer
  • Ansvar for vedligeholdelse, udvikling og efterlevelse af virksomhedens ISO-certificeringer
  • Planlægning og gennemførelse af interne og eksterne audits samt opfølgning på forbedringstiltag
  • Sparring med ledere og organisation om QHSE-relaterede forhold
  • Opfølgning på arbejdsmiljø, sikkerhed og kvalitet på tværs af projekter og lokationer
  • Bidrage til udvikling af den cirkulære ressourceøkonomi gennem dokumentation, sporbarhed og kvalitetssikring af materialers videre rejse
  • Sikre, at vores ledelsessystemer, processer og arbejdsgange understøtter forretningen og skaber værdi i praksis


Om dig

Vi søger en QHSE Manager, der:

  • Har solid erfaring med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø - fra bygge-, anlægs- eller entreprenørbranchen
  • Har ledelseserfaring og kan skabe retning, engagement og følgeskab
  • Har erfaring med ledelsessystemer, ISO-certificeringer og auditprocesser
  • Har erfaring med at forankre processer og skabe opbakning til QHSE-systemer i organisationen
  • Trives med både strategiske og operationelle opgaver
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket - også når hverdagen er travl
  • Kommunikerer klart og formår at skabe gode relationer på tværs af organisationen
  • Har et naturligt fokus på forbedringer og udvikling
  • Brænder for at udvikle en mere ansvarlig byggebranche og ser kvalitet, miljø og arbejdsmiljø som en forudsætning for at lykkes
  • Kendskab til asbest, PCB, tungmetaller og andre miljøskadelige stoffer vil være en fordel, men ikke et krav
  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med relevante QHSE-systemer


Vi tilbyder

  • En central rolle med stor indflydelse på udviklingen af QHSE-området
  • Mulighed for at sætte retning og skabe resultater på tværs af organisationen
  • En hverdag med høj faglighed og stor variation
  • En uformel arbejdsplads med korte beslutningsveje
  • Gode kolleger og et stærkt fællesskab
  • Fokus på sikkerhed, trivsel og ordentlige forhold
  • Mulighed for at præge udviklingen af en grønnere og mere ansvarlig byggebranche


Praktisk information

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat - send derfor gerne dit CV allerede i dag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Apply

See also

Health & Safety (HSE) jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.