Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN

New

Reservedelsekspedient til au2parts aarhus

Posted Updated
Discussion

Description

Kan du hjælpe værksteder i Aarhus og omegn, så de får de rigtige reservedele og god kundeservice? Og vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling og en af autobranchens førende danske aktører? Så er det dig, vi mangler!

Lige nu søger vi en dygtig ekspedient til vores au2parts afdeling i Aarhus til at betjene vores professionelle kunder i autobranchen i Aarhus og omegn.

Velkommen til au2parts

Hos au2parts aarhus får du mange dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et team, hvor du og dine kolleger står for at hjælpe vores kunder, når det drejer sig om bl.a. værktøj og reservedele. Som ekspedient hos au2parts bliver du virksomhedens ”ansigt” udadtil og skal hver dag ekspedere og vejlede vores mange kunder - du er den kunderne kontakter, når de har brug for hjælp i hverdagen.

Hvis du trives i et temaorienteret miljø og har et godt humør, så er du måske den medarbejder, vi søger til en fuldtidsstilling. Vi vil give dig en grundig oplæring i vores produktsortiment og system, så du er godt rustet til de opgaver, du bliver mødt med i dagligdagen.

Rådgiv kunderne til at vælge de rigtige løsninger

For at blive en succes i stillingen opbygger du gode relationer med dine kunder. Det er igennem kendskabet til dem, at du ved, hvad de har brug for.

Erfaring fra autobranchen eller erfaring med salg

Der kan være flere indgange til stillingen. Du kan enten være udlært mekaniker, have erfaring som reservedelsekspedient eller måske har du erfaring med salg i en anden branche. Det kan være en fordel, såfremt du har erfaring indenfor autobranchen eller en lignende stilling – vigtigst er dog, at du har lyst til at sælge reservedele og betjene kunder både via online-kataloget og pr. telefon.

Vi forventer, at du:

  • Er serviceminded til fingerspidserne og brænder for god kundeservice
  • Formår at sætte dig ind i dine kunders hverdag og forstå deres behov
  • Har teknisk flair og anvender IT som en naturlig del af hverdagen
  • Har kendskab til Navision og/eller BC (en fordel, men ikke et krav)

Det vil slutteligt ikke skade, hvis du har en særlig interesse for biler og besidder et godt købmandskab.

Vi tilbyder:

  • En alsidig hverdag med faglige udfordringer og stor kontaktflade
  • En virksomhedskultur, som prioriterer et åbent arbejdsmiljø med plads til alle
  • Gode personaleordninger, herunder sundheds- og tandforsikring
  • Gratis fitness på lokationen i Brabrand
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt i takt med au2parts fortsatte udvikling

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Daglig leder Simon Jaquet.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt og senest den 12. november 2026.

Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig

Apply

See also

Retail jobs by country — openings, pay and top skills →