Reservelæge i introduktionsstilling, Led- og knoglekirurgi, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Region Sjælland Reservelæge i introduktionsstilling, Led- og knoglekirurgi, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Description
Introduktionsstilling i ortopædisk kirurgi er ledig til besættelse 01.02.27.
Er du praktisk anlagt og har lyst til at gøre en markant forskel for patienter med bevægeapparatsproblemer, så er ortopædkirurgi noget for dig. Vi kan tilbyde en uddannelsesstilling, hvor du får ”hands on” under tæt supervision af erfarne ortopædkirurger. Er du til skadestuearbejde, deltager du også, sammen med læger fra Akutafdelingen, i en travl klinik med hurtig adgang til hjælp fra behandlersygeplejersker og røntgen.
Vi kan tilbyde
- En uddannelsesorienteret afdeling for KBU-læger, I-læger og ortopædiske HU-læger
- Løbende teoretisk og praktisk undervisning – gør arbejdsdag til uddannelsesdag
- Elektiv og akut kirurgi hvor du vil opnå operationserfaring ud fra kvalifikationer
- Et ortopædkirurgisk ambulatorium med planlægning af operationer og opfølgning, herunder sårbehandling
- I afdelingens sengeafsnit opleves patienter med komplicerede sygdomsbilleder, herunder diabetes
- Vagtarbejdet udføres dels i skadestuen, dels på operationsgangen og på sengeafdelingerne sammen med bagvagt i tilstedeværelse
- Deltagelse i betalt kursus efter uddannelsesbehov
- Du kan blive hjulpet i gang med forskning
Ansøgere som stiler mod en målrettet uddannelse inden for det ortopædkirurgiske speciale vil blive foretrukket. Ældre kandidater med større ortopædkirurgisk erfaring kan også søge stillingen.
Samtaler afholdes i uge 50.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her