Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Claude Code, Codex, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Nordic Computer

New

Sabbatårsmedarbejder til lager med interesse for IT og hardware

Posted Updated 12 views
Discussion

Description

Skab kvalitet i hver forsendelse som sabbatårsmedarbejder på lageret!

Hos Nordic Computer bliver du en del af et velfungerende lagerteam i en international virksomhed i vækst. Du hjælper med at sikre, at vores varer bliver håndteret korrekt og når frem til kunderne til tiden og i perfekt stand. Du får en praktisk og varieret hverdag med mulighed for at lære nyt og blive klogere på IT-hardware.

Om jobbet

Vi køber og sælger high-end IT-udstyr til datacentre og kunder over hele verden. På lageret håndterer vi alt fra små pakker med IT-komponenter til større paller med følsomt udstyr. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og kvalitet er i fokus, og hvor du får mulighed for at lære vores produkter at kende.

Arbejdstiden er mandag–torsdag kl. 8.30–16.30 og fredag kl. 8.30–16.00.

Dine primære opgaver

  • Hos os får du en aktiv hverdag, hvor du kommer til at:

  • Plukke og kontrollere varer

  • Pakke og klargøre forsendelser

  • Samle og skille servere ad

  • Placere varer på lageret

  • Fylde emballage op

  • Holde lageret ryddeligt og organiseret

Det lykkes du med i rollen

Du bidrager til, at vores varer bliver håndteret omhyggeligt og sendt korrekt og rettidigt afsted. Du hjælper med at holde lageret ryddeligt og organiseret og tager ansvar for dine opgaver.

Sammen med dine kollegaer får du hverdagens opgaver fra hånden med fokus på samarbejde og kvalitet.

Vi forestiller os, at du

Du har lyst til at tage fat, lære nyt og blive en del af holdet. Du behøver ikke være IT-ekspert – nysgerrighed og lysten til at lære er det vigtigste.

  • Du holder sabbatår og søger et fuldtidsjob

  • Du er minimum 18 år og har kørekort

  • Du er mødestabil, ansvarsbevidst og klar til at tage fat

  • Du er praktisk anlagt og gerne bruger hænderne

  • Du trives med fysisk arbejde og kan lide at få noget fra hånden

Det er en fordel, hvis du også:

  • Interesserer dig for IT og hardware, måske har du bygget din egen PC eller kender forskellige computerkomponenter?

  • Synes, det er spændende at finde ud af, hvordan teknikken fungerer

Derfor skal du vælge Nordic Computer

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj energi, gode kollegaer og en hverdag, hvor tingene går stærkt – med plads til grin og sammenhold.

Du får:

  • Gode kollegaer og et stærkt fællesskab

  • Et uformelt arbejdsmiljø

  • Erfaring fra en international virksomhed i vækst

  • En aktiv hverdag med varierede opgaver

  • Mulighed for at lære IT-hardware og datacenterudstyr at kende

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores logistikdirektør, Lone Spiegelhauer, på los@nordiccomputer.com.

Om Nordic Computer

Nordic Computer er en international specialist i bæredygtige datacenterløsninger. Fra vores hovedkontor i Danmark hjælper vi virksomheder i mere end 50 lande med at forlænge levetiden på deres IT-infrastruktur gennem Third Party Maintenance, refurbished datacenterhardware og IT Asset Disposition.

Det gør løsningerne både mere omkostningseffektive og mere ressourcebevidste. Hos os bliver du en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, høj faglighed og en praktisk kultur, hvor samarbejde, ansvar og kvalitet fylder i hverdagen.

Sådan søger du

Søg stillingen via ved at klikke på “Søg jobbet” og uploade dit CV og din ansøgning.

Vi holder løbende samtaler løbende og ønsker, at vores nye sabbatårsmedarbejder starter hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på at vi ikke modtager ansøgninger/CV pr mail. De bliver slettet uden yderligere notifikation.

Apply

See also

Hardware jobs by country — openings, pay and top skills →