Sælger til byggecenter hos XL-BYG Hjørring
Summary
Retail sales role at a local DIY/home-improvement center advising customers, stocking shelves, and maintaining store presentation in Hjørring, Denmark.
Sælger til byggecenter hos XL-BYG Hjørring
Vi tror på faglighed. Gør du?
Hos XL-BYG Hjørring tror vi på, at den bedste kundeoplevelse starter med dygtige mennesker.
Derfor er vi stolte af, at vores kunder møder medarbejdere, som tager sig tid til at rådgive, finde den rigtige løsning og dele ud af deres faglige viden. Det er en del af vores DNA - og en af grundene til, at vores kunder vælger os igen og igen.
Nu leder vi efter en nye kollega til vores Byggecenter. En kollega, som har lyst til at sælge og har gejsten til at være en del af holdet
Vi investerer i faglighed - både nu og i fremtiden
Vi er stolte af vores faguddannede medarbejdere. Men vi ved også, at de ikke kommer af sig selv.
Derfor søger vi en erfaren medarbejder, der kan bringe sin viden og erfaring i spil fra dag ét. Samtidig tager vi ansvar for fremtidens faglighed ved at uddanne unge, nye talenter, som kan vokse ind i branchen. På den måde styrker vi både den service, vores kunder møder i dag - og den, de skal møde i fremtiden.
Har du erfaring fra detail, et byggemarked eller en trælast, er det et stort plus. Du kender måske allerede produkterne, ved hvordan man rådgiver kunder og trives i en hverdag, hvor tempoet er højt.
Men vi ved også, at erfaring alene ikke gør forskellen.
Vi leder efter en kollega, der brænder for god kundeservice, tager ansvar og har lyst til at være en del af et stærkt team. Har du den rette indstilling og lysten til at udvikle dig, vil vi meget gerne høre fra dig.
Dine primære opgaver er
rådgive og sælge til især private kunder i byggemarkedet
hjælpe kunderne med at finde de rette produkter og løsninger
fylde varer op og holde byggecentret præsentabelt
bidrage til en inspirerende butik og en god kundeoplevelse
samarbejde med kollegerne om at skabe branchens bedste service
Vi forestiller os, at du
gerne har erfaring fra detail - måske fra byggemarked eller trælast
interesserer dig for hus, have, værktøj og gør-det-selv-projekter
sætter en ære i at give personlig og professionel service
er engageret, ansvarsbevidst og hjælpsom
trives med en varieret hverdag og mange forskellige opgaver
Derfor skal du vælge os
Hos XL-BYG Hjørring bliver du en del af en lokal virksomhed med stærke traditioner, dygtige kolleger og en uformel tone.
Vi hjælper hinanden, deler viden og skaber de bedste resultater sammen. Her er der plads til både faglig udvikling og et godt grin i hverdagen.
Vi vægter faglighed højt - men mennesker endnu højere. Derfor søger vi kolleger, der vil være en del af holdet og gøre en forskel for vores kunder.
Er det dig, vi leder efter?
Lyder det som noget for dig, glæder vi os til at høre fra dig. Du behøver ikke sende en ansøgning - et fyldestgørende CV er nok.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef Tomas Engstrøm på 88 77 57 26 eller tej@etas.dk.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg her!
Kontakt os
XL-BYG Hjørring
Frederikshavnsvej 224
9800 Hjørring
Danmark Nordjylland
Tomas Engstrøm
+4588775726
tej@etas.dk
Om os
XL-BYG Elling Gruppen ejer byggecentrene XL-BYG Elling Tømmerhandel A/S, XL-BYG Tårs Tømmerhandel, XL-BYG Hjørring Tømmerhandel og XL-BYG Læsø Tømmerhandel. Vi er Vendsyssels største privatejede tømmerhandler med i alt ca. 100 medarbejdere, der hver dag arbejder seriøst for at yde branchens bedste service til vores kunder.
{"street":"Frederikshavnsvej 224","city":"Hjørring","state":"Nordjylland","zip_code":"9800","country":"Danmark","latitude":"57.4552282","longitude":"10.0239226"}
+-
Leaflet | © OpenStreetMap contributors
XL-BYG® - Landsdækkende kæde med lokale rødder
Med 70+ forretninger og en samlet omsætning på 6 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have. XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder