Salgsassistent
Description
Har du sans for stil, passion for smukke sko og lyst til at give kunderne en personlig og nærværende service? Så er du måske vores nye kollega hos Scarpa i København K.
Hos Scarpa finder du håndlavede italienske sko, tasker og accessories med fokus på kvalitet, særpræg og godt håndværk. Vi fører både egne designs og udvalgte italienske mærker og har kunder fra Danmark og resten af verden.
Vi søger dig, der
- Gerne har erfaring med salg af sko eller mode.
- Er imødekommende og god til at skabe kontakt til kunderne.
- Har blik for stil, pasform og den enkelte kundes ønsker.
- Gerne har erfaring med sociale medier og lyst til at skabe indhold til Instagram og Facebook.
- Tager ansvar og arbejder selvstændigt.
- Taler dansk og kan betjene vores internationale kunder på engelsk.
Dit arbejde hos os
Du bliver en del af butikkens hverdag med salg, personlig rådgivning, varepræsentation og praktiske opgaver. Har du flair for SoMe, får du også mulighed for at bidrage med billeder, små videoer og opslag, der viser vores kollektioner og livet i butikken.
Vi lægger vægt på engagement og på at give kunderne en oplevelse, de gerne vender tilbage til. Stillingen er på 3-4 dage om ugen. Arbejdsdage, tiltrædelse og løn aftales nærmere.
Interesseret?
Send en kort ansøgning og dit CV til Carsten@scarpa.dk.
Vi glæder os til at møde dig.