SAP GRC-MEDARBEJDER – VÆR MED TIL AT SIKRE DE RIGTIGE ADGANGE OG STÆRK COMPLIANCE
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen SAP GRC-MEDARBEJDER – VÆR MED TIL AT SIKRE DE RIGTIGE ADGANGE OG STÆRK COMPLIANCE
Du behøver ikke være SAP GRC-specialist fra dag ét. Det vigtigste er, at du har et godt kendskab til SAP, arbejder struktureret og har lyst til at udvikle dig inden for Governance, Risk & Compliance.
Om os
I Cyberdivisionen SAP afdeling (kaldet DeMars) er vi otte sektioner, hvoraf vores er den ene. Vi har en afdelingschef, otte sektionschefer, en håndfuld næstkommanderende og foreløbigt ca. 100 kolleger, og vi har fortsat vokseværk.
Vores sektion består af 20 kollegaer, som er både fastansatte og konsulenter, og det giver en særlig dynamik og alsidighed i hverdagens opgaveløsning. I TDR har vi fokus på at skabe en sund og rummelig kultur, med plads sociale arrangementer, og tid til faglig inspiration og kollega-sparring.
I TDR har vi blandt andet, ansvaret for Governance, Risk & Compliance for alle Forsvarets tusindvis af brugere, og det er her du skal høre til.
Dine kommende kollegaer i TDR har vidt forskellige baggrunde og karriereveje, men fælles for os alle er, at vi er toppassioneret for vores arbejde, og besidder stor faglighed – og vi håber at du vil passe helt perfekt til os.
Din rolle
Som SAP GRC-medarbejder får du en central rolle i arbejdet med at sikre, at vores SAP-adgange er korrekte, veldokumenterede og i overensstemmelse med vores krav til sikkerhed og compliance. Du kommer blandt andet til at arbejde med adgangsstyring, roller og autorisationer samt være med til at identificere og håndtere risici og sikre, at vores processer fungerer effektivt og efter hensigten.
Du bliver en vigtig samarbejdspartner på tværs af organisationen og kommer til at arbejde tæt sammen med SAP-specialister, systemforvaltning, sikkerhed, forretningen og andre interessenter. Rollen indebærer både hands-on-opgaver, koordinering og løbende udvikling af vores SAP GRC-setup, så du får mulighed for at sætte dit præg på området.
En væsentlig del af jobbet er sagsbehandling. Du skal kunne analysere problemstillinger, indhente den nødvendige information, vurdere risici og følge en sag helt til dørs.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- arbejde med adgangsstyring, roller og autorisationer i SAP
- behandle og følge op på GRC- og adgangsrelaterede sager
- identificere og vurdere Segregation of Duties-konfliker
- bidrage til håndtering af risici og eventuelle kompenserende kontroller
- sikre dokumentation og sporbarhed i forbindelse med beslutninger og adgange
- understøtte kontroller, compliance-aktiviteter og audits
- rådgive brugere, systemejere og andre interessenter
- bidrage til udvikling og forbedring af processer og governance omkring SAP-adgange
- samarbejde med de øvrige SAP-funktioner om at finde løsninger, der både er sikre og fungerer i praksis.
Vi forestiller os, at du har erfaring med SAP, men vi forventer ikke nødvendigvis, at du allerede har arbejdet med SAP GRC. Din baggrund kan være inden for eksempelvis SAP-support, SAP-administration, autorisationer, sikkerhed, compliance, intern kontrol eller anden SAP-relateret sagsbehandling.
Vi lægger vægt på, at du har en god forståelse for SAP, arbejder struktureret og analytisk og har interesse for sikkerhed, adgangsstyring og compliance. Du er nysgerrig og har lyst til at forstå, hvorfor en adgang skaber en risiko – ikke blot konstatere, at systemet viser en konflikt.
Du skal kunne bevare overblikket, når en problemstilling involverer både teknik, processer og forskellige interessenter. Samtidig skal du kunne formidle komplekse problemstillinger på en forståelig måde og samarbejde med både SAP-specialister, systemejere og kolleger i forretningen.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af følgende områder:
- SAP GRC
- SAP-roller og autorisationer
- Segregation of Duties
- Identity & Access Management
- compliance og interne kontroller
- risikovurdering
- audit og dokumentation
- struktureret sagsbehandling
Hvad tilbyder vi?
Du får mulighed for at arbejde i et område, hvor SAP, sikkerhed og compliance mødes, og hvor dit arbejde har direkte betydning for organisationens kontrolmiljø.
Du får en unik mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for SAP GRC og samtidig få en central rolle i arbejdet med sikkerhed, adgangsstyring og compliance.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start – vi leder efter dig, der har SAP-forståelse og lysten til at lære og udvikle dig.
Kort sagt
Du kommer med SAP-forståelsen – sammen bygger vi GRC-kompetencerne ovenpå.
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Malene Næsby på telefon 2115 7674.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. december 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.