Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

ATP Ejendomme A/S

NewBe an early applicant

Senior Data Engineer til arbejdet med data fra hele ejendommens liv

Posted
Discussion

Summary

Senior Data Engineer to own and build ATP Ejendomme's Microsoft Fabric data platform end-to-end: hands-on data development, DataOps, and DevOps/CI/CD automation, enabling reporting, analytics and AI across the property lifecycle. Core stack is Python, SQL, Azure and Power BI.

Vil du være med til at definere og bygge datafundamentet for fremtidens ATP Ejendomme? Og trives du i et job med teknisk fokus og hands-on leverancer? Så er det dig, vi søger i ATP Ejendomme.

Teknologier, værktøjer og brugergrænseflader kommer til at ændre sig. Vi tror på, at et stærkt datafundament kun bliver vigtigere.

Derfor investerer vi stort i et fælles datafundament, der skal kunne understøtte alt fra rapportering og analyse til automatisering, AI og de digitale løsninger, vi endnu ikke kender.

Vi er godt på vej med vores dataplatform i Fabric, og nu søger vi en erfaren Data Engineer til teamet, som vil være med til at videreudvikle platformen, sætte den tekniske retning og sikre, at vores data kan anvendes på tværs af forretningen.

ATP Ejendomme arbejder med ejendomme fra investering og udvikling til udlejning og daglig drift. Det giver os et bredt datagrundlag inden for blandt andet ejendomme, økonomi, kunder, drift, projekter og ESG.

Det gør det både spændende og udfordrende at arbejde med data hos os. Vores ambition er at skabe et sammenhængende fundament, så data kan kombineres og skabe nye indsigter og bedre beslutningsgrundlag, både på den korte bane og med mange års perspektiv for ejendomme.

Det er dét datafundament, du skal være med til at bygge sammen med vores Data Engineers, BI-konsulenter og digitaliseringseksperter.

Dine opgaver bliver at:

  • eje og drive den tekniske udvikling og implementering af vores MS Fabric Data Platform
  • tage ansvar for data-udvikling og dataplatform drift end-to-end
  • drive DataOps-processer og automatisering i samarbejde med teamet
  • være intern ambassadør for kodehåndtering, DevOps, CI/CD mv.
  • indgå i afklarende dialog med kolleger og forretningsbrugere.

Rollen har teknisk fokus og kræver hands-on leverance. Samtidig forventes der også erfaring i at kunne omsætte forretningskrav til gode tekniske løsninger.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • er stærk i data- og dimensionel modellering
  • har en solid værktøjskasse med Python og SQL, samt kodehåndtering, DevOps og CI/CD
  • sætter en ære i at levere kvalitetsløsninger
  • arbejder struktureret og tager ejerskab på teknisk leverance og arkitektur
  • kan samarbejde med både Data Engineers, BI-specialister og mindre-tekniske kolleger.

Kendskab til Azure Cloud Services og Infrastructure as Code (IaC) er en fordel, men ikke et krav. Erfaring med Microsoft Fabric er ligeledes en fordel.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du formentlig har en relevant videregående uddannelse indenfor fx it, datalogi, ingeniør eller lignende.

Som person arbejder du struktureret og løsningsorienteret, og du bliver motiveret af at skabe løsninger, der fungerer i praksis. Du tager fagligt ansvar og er en god samarbejdspartner. Du er i stand til at formidle teknisk viden til ikke-tekniske stakeholders og kan videregive viden til mindre erfarne kolleger.

Hvem er vi?

Hos ATP Ejendomme handler investering om mere end mursten og tal - for mennesker.

Vi tror på fællesskaber, der inspirerer, udvikler og skaber værdi - for danskerne, for vores kunder og for hinanden.

Når du arbejder hos os, bliver du en del af et hold af engagerede specialister, der brænder for at skabe resultater. Vi tager ansvar - både for vores ejendomme, vores samarbejde og vores fælles fremtid. Vi investerer langsigtet, både i vores ejendomme, i samfundet og i dig.

Du blir en del af Digital Solutions, som har ansvar for ATP Ejendommes centrale digitale løsninger og dataplatforme. Her er vi 10 kolleger, der arbejder i krydsfeltet mellem forretningsbehov, data og teknologi og sikrer stabile løsninger, pålidelig rapportering og fælles digitale standarder.

Vores teknologi er Microsoft-baseret med Azure og Fabric, samt Power BI som fælles værktøj til rapportering og analyse.

  • stort ansvar og en central rolle i arbejdet med data, data arkitektur og beslutningsgrundlag i ATP Ejendomme
  • moderne kontorer med central beliggenhed i København
  • fleksible arbejdsforhold og et professionelt arbejdsmiljø.

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen - uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Digital Solutions Rebecca Garne Søegaard på rese@atp-ejendomme.dk.

Skills

What Senior Data Engineering jobs ask for — and how much of it you have →
Apply

See also

Data Engineering jobs by country — openings, pay and top skills →