Senior Financial Controller med ansvar for projektøkonomi - CH BYG A/S
This position is no longer accepting applications(closed Aug 20, 2026).
Senior Financial Controller med ansvar for projektøkonomi - CH BYG A/S
Videre til indhold
Lad os tage en snak
Commodo id aliqua enim sint. Id velit exercitation deserunt velit. Dolor laboris mollit ad et culpa ea aute aliqua sit reprehenderit aliquip labore sint commodo.
eller
VI SØGER:
Senior Financial Controller med ansvar for projektøkonomi
Stilling slået op:
9. jul 2026
Vil du være den, der bygger controlling op i en entreprenørvirksomhed med høje ambitioner?
CH BYG er vokset markant de seneste år, og derfor opretter vi nu en ny stilling som Senior Financial Controller. Du får et dedikeret ansvar for controlling og projektøkonomi og får frihed til at forme både rollen og de processer, der skal understøtte CH BYG’s fortsatte vækst.
Du refererer direkte til den administrerende direktør og bliver en central sparringspartner for både ledelsen og virksomhedens projektledere. Samtidig arbejder du tæt sammen med vores bogholderi, som varetager den daglige bogføring, mens du har fokus på at omsætte økonomiske data til beslutninger, der styrker projektøkonomien og virksomhedens indtjening.
Om rollen
Du får en central rolle i at udvikle vores økonomifunktion og skabe et stærkere økonomisk fundament for den fortsatte vækst. Stillingen har fokus på controlling, projektøkonomi og forretningsudvikling. Vi udfører primært bygge- og renoveringsprojekter for offentlige bygherrer, hvor stærk projektøkonomi er afgørende for vores succes. Derfor bliver du den, der sikrer, at økonomien på vores projekter følges tæt, at afvigelser opdages i tide, og at ledelsen altid har et retvisende grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.
Dine primære ansvarsområder:
Sikre løbende opfølgning på projektøkonomien på igangværende sager, herunder dækningsgrader, stadeopgørelser, efterkalkulation og acontofakturering, i tæt samarbejde med projektlederne
Udvikle controlling, KPI’er og ledelsesrapportering, som giver ledelsen et stærkt beslutningsgrundlag
Udarbejde budgetter, forecasts, likviditetsopfølgning og finansielle analyser
Drive måneds- og årsafslutning i samarbejde med bogholderiet og sikre høj kvalitet i den finansielle rapportering
Identificere muligheder for at forbedre marginer, optimere ressourceforbruget og styrke indtjeningen gennem analyser af projekter, afdelinger og kunder
Opbygge og videreudvikle de processer, rapporteringsværktøjer og den struktur, der skal understøtte virksomhedens fortsatte vækst
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller finans.
Har solid erfaring med controlling, økonomistyring og finansiel rapportering.
Har erfaring med projektøkonomi, gerne fra en entreprenørvirksomhed, byggebranchen eller en anden projektorienteret virksomhed.
Har en stærk forretningsforståelse og evnen til at omsætte tal til konkrete anbefalinger og handling.
Trives med at opbygge nye processer og skabe struktur i en virksomhed, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg.
Er en naturlig sparringspartner, der både kan udfordre og samarbejde med ledelsen og projektlederne.
Kendskab til E-komplet er en fordel, men ikke et krav.
Det får du hos CH BYG
En nyoprettet nøglerolle med stor frihed og mulighed for at præge både rollen og virksomhedens økonomiske udvikling.
Direkte reference til den administrerende direktør og kort vej fra analyse til handling.
En hverdag tæt på forretningen, hvor du kan se effekten af dit arbejde i praksis.
Et stærkt kollegialt fællesskab med korte beslutningsveje, høj grad af tillid og en kultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Attraktive medarbejderfordele, herunder frokostordning og en konkurrencedygtig lønpakke.
Arbejdsstedet er på vores kontor i Borup.
Vil du med på holdet?
Søg stillingen ved at sende dit CV til job@chbyg.dk. Du behøver ikke skrive en ansøgning. Skriv blot et par linjer i dit CV om, hvad der motiverer dig ved stillingen, og hvad der har fået dig til at søge hos CH BYG.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette profil. Derfor opfordrer vi dig til at sende dit CV hurtigst muligt.
Selvom der kan være lidt længere svartid i sommerferien, behandler vi ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på job@chbyg.dk.
CH BYG A/S
Hvem er CH BYG?
CH BYG A/S blev grundlagt i 2002 af murermester Claus Hansen og udfører i dag både større renoverings- og restaureringsprojekter samt løbende service- og vedligeholdelsesopgaver - primært for professionelle bygherrer i den offentlige sektor.
Vi er specialiseret i fredet og bevaringsværdigt arbejde og har bl.a. stået for restaurering af De Gule Stokke i Nyboder, Kommandantgården i Kastellet og hovedporten til Assistens Kirkegård. Igennem årene har vi tilegnet os stor ekspertise om gamle håndværkstraditioner, og vi er stolte over at bevare og passe på den danske kulturarv.
Adm. Direktør
Christina Wiemann
Kompetencer
Genveje
Karriere
Info
Find os