Senior rekrutteringskonsulent med ansvar for search Joboplysninger | kemplaurit
This position is no longer accepting applications(closed Aug 20, 2026).
Summary
You’ll source, engage, and qualify leadership and specialist candidates—especially digital/IT roles—using LinkedIn Recruiter and other tools, then guide hiring managers through structured recruitment processes.
Senior rekrutteringskonsulent med ansvar for search Joboplysninger | kemplaurit
Når du fortsætter med at anvende og navigere på dette websted, accepterer du, at der anvendes cookies.
Acceptér
Luk
Gå til hovedindhold
Sprog
Dansk (Danmark)
Vis profil
Sprog
Dansk (Danmark)
Vis profil
Sprog
Dansk (Danmark)
Vis profil
Søg på nøgleord
Vis flere muligheder
Indlæser...
Jobkategori
Alle
Erfaringsniveau
Alle
Vælg, hvor ofte (i dage) der modtages en besked:
Opret jobagent
×
Vælg, hvor ofte (i dage) der modtages en besked:
Ansøg nu »
Senior rekrutteringskonsulent med ansvar for search
Albertslund
Vi søger en senior rekrutteringskonsulent, der kan arbejde målrettet og systematisk med at identificere, tiltrække og engagere stærke profiler til forretningen.
Rollen er til dig, der er nysgerrig på mennesker, skarp på forretningen og motiveret af at finde de kandidater, der skaber værdi dér, hvor behovet er størst.
Hos os bliver du en del af Talent & Rekruttering og får en central rolle i at identificere og tiltrække nogle af markedets mest efterspurgte profiler til kritiske og forretningsnære stillinger - fra search til ansættelse.
Du kommer tæt på både forretningen og de rekrutterende ledere. Du bliver sparringspartner for lederne og den, der driver processerne fremad, skaber overblik over markedet og opbygger relevante kandidatpipelines.
Hvorfor vælge os?
en nøglerolle i et ambitiøst rekrutteringsteam
stor kontaktflade i organisationen
stillingen er ny, og du har indflydelse på, hvordan vi arbejder med search og kandidatpipelines
Om stillingen
Som Senior Rekrutteringskonsulent får du ansvar for at styrke vores arbejde med search og sikre, at vi tiltrækker de rette kompetencer på det rette tidspunkt.
Du får blandt andet ansvar for search af ledere og specialister på tværs af organisationen. Opgaverne varierer i takt med forretningens behov og kan omfatte digitale og IT-relaterede profiler samt erfarne ledere og specialister inden for vores entreprise- og serviceforretning.
Stillingen er forankret i Talent & Rekruttering, hvor du samarbejder tæt med rekrutterende ledere, din rekrutteringskollega og øvrige kolleger i HR. Du rådgiver lederne gennem rekrutteringsprocessen og sikrer fremdrift, kvalitet og det rette match.
Din daglige arbejdsplads bliver vores hovedkontor i Albertslund.
Din rolle og dine opgaver
Du får en central og selvstændig rolle i at drive rekrutteringsprocesser med særligt fokus på search, dialog og kvalificering af kandidater. Du kommer blandt andet til at:
Samarbejde tæt med rekrutterende ledere om at forstå behovet og omsætte det til en målrettet searchindsats
Identificere og skabe kontakt til relevante kandidater gennem search, netværk og relevante platforme
Gennemføre dialoger, interviews og testforløb samt vurdere kandidaternes match med rollen
Opbygge og arbejde struktureret med kandidatpipelines og netværk inden for forretningskritiske kompetenceområder
Bidrage med indsigt i kandidatmarkedet og relevante tendenser
Sikre en professionel og positiv kandidatoplevelse gennem hele processen
Din profil
solid erfaring med rekruttering og search - enten fra en intern rekrutteringsfunktion eller som konsulent
vant til selvstændigt at drive rekrutteringsprocesser fra search til ansættelse
fortrolig med LinkedIn Recruiter eller andre relevante searchværktøjer
stærke kommunikations- og formidlingsevner, der skaber tillid hos både kandidater og ledere
certificering i PTP og PTL er en fordel - ellers sørger vi for, at du bliver certificeret i forbindelse med din ansættelse
kendskab til branchen er en fordel
evne til at bruge data og markedsindsigt til at kvalificere searchindsatsen
Personlige egenskaber:
du er vedholdende og resultatorienteret
du arbejder struktureret og skaber overblik
du er nysgerrig og analytisk i din tilgang
du er positiv, løsningsorienteret og tager ansvar for at skabe fremdrift
du trives i et dynamisk miljø med mange interessenter
Om Kemp & Lauritzen
Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl - fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.
Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed - og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Virksomheden er ejet af Kemp & Lauritzen Fonden, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.
Hos os handler det om ordentlighed
I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards og i 2025 var vi nomineret igen. Vi arbejder løbende og aktivt med at blive én af Danmarks bedste arbejdspladser.
Brænder du for rekruttering, relationer og det gode match?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent & Rekrutteringsleder, Emilie Rath på tlf. 41389696 eller på mail EMIRAT@kemp-lauritzen.dk.
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg nu »
Find lignende job: