Senior Supplier Project Manager - Transport
COOP DANMARK
Senior Supplier Project Manager - Transport
Coop Danmark, Albertslund (Hovedkontoret) | Fuldtid | Tiltrædelse: snarest muligt
Coop Danmark søger en erfaren Senior Supplier Project Manager til at lede strategiske projekter inden for Supply Chain, med fokus på optimering, bæredygtighed og effektivitet i virksomhedens vareflow fra vareleverandører til distributionscentre.
Trives du i krydsfeltet mellem strategi og eksekvering, og får du energi af at lede komplekse, tværgående projekter fra analyse til implementering? Så er du måske vores nye Senior Supplier Project Manager med fokus på Supplier-optimization i Coop.
Vi søger en erfaren Senior Supplier Project Manager med en stærk supply chain- og projektlederprofil - analytisk, struktureret og handlekraftig - der kan drive strategiske initiativer inden for supply chain, optimere vareflowet fra leverandører til Coops distributionscentre (360 graders optimering) og sikre, at forbedringer bliver omsat til varige resultater i driften. Stillingen refererer til Transport Direktøren og indgår i dennes ledergruppe.
Velkommen til Coop - fællesskab, der flytter noget
Coop er ikke bare en detailkæde - vi er en bevægelse for ansvarlig handel og stærke fællesskaber. Siden 1866 har vi været ejet af helt almindelige danskere - i dag over 2 millioner - og med OK Energiselskab som andelsejet partner.
Vi driver ca. 900 butikker fordelt på SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount, og vi er 40.000 kollegaer, der hver dag arbejder for bedre mad, bedre butikker og en bedre fremtid. Med så mange kollegaer er karrieremulighederne mange - og vi vil gerne udvikle de bedste specialister, kollegaer og ledere.
Din rolle - hvor strategi møder handling
I Coop Transport er inbound transport et af de afgørende bindeled mellem vores leverandører og distributionscentre. Som Senior Supplier Project Manager bliver du omdrejningspunktet for en portefølje af projekter, der udvikler og optimerer samarbejdet med Coops vareleverandører og styrker leveringssikkerhed, omkostningseffektivitet, transparens og bæredygtighed - fra målrettede procesforbedringer til større tværgående transformationer.
Du arbejder tæt sammen med interne interessenter på tværs af Coop Transport, Logistik, Planning, indkøb, finans, og distributionscentre - samt med vareleverandører og transportører. Rollen er alsidig: den ene dag analyserer du inbound flows og operationelle udfordringer - den næste samler du en styregruppe, håndterer afhængigheder og driver beslutninger sikkert i mål.
Det skal du bl.a. arbejde med
- Drive og lede strategiske projekter inden for Supply chain fra problemforståelse, analyse og business case til implementering, gevinstrealisering og forankring.
- Udvikle og optimere vareflowet fra leverandører til Coops distributionscentre, herunder transportnetværk, bookingprocesser, emballage flow, konsolidering, kapacitetssetup og leveringsmodeller.
- Etablere tydelig projekt-governance med mål, milepæle, ressourcer, risici, beslutningsfora og løbende statusrapportering.
- Identificere forbedringspotentialer i systemer, processer, datagrundlag og samarbejdsformer og udfordre status quo med kritisk sans.
- Facilitere workshops og styre interessenter, projektteams og styregrupper sikkert gennem projektets faser.
Hvem er du?
Du er struktureret, analytisk og beslutsom - og du trives i spændingsfeltet mellem drift, kommercielle hensyn og udvikling. Du har en stærk projektlederværktøjskasse, forstår transportens betydning for den samlede værdikæde og har mod til at udfordre antagelser og skabe fremdrift. Vi forestiller os, at du:
- Forstår vigtigheden af at være en god og støttende kollega
- Har en relevant videregående uddannelse - fx cand.merc. i Supply Chain Management/logistik, ingeniør, eller lignende.
- Har solid erfaring (typisk 5+ år) med projektledelse, supply chain, logistik, management consulting eller en lignende rolle - gerne fra detail, FMCG eller et andet komplekst og forandringsdrevet miljø. Erfaring med inbound transport er et plus, men ikke et krav.
- Kan tage projekter fra idé til implementeret resultat og har erfaring med projektgovernance og en anerkendt projektledelsesmetode, fx PRINCE2, IPMA eller agile/Scrum. Certificering er en fordel, men ikke et krav.
- Har forståelse for leverandørflows og sammenhænge mellem service, kapacitet, kvalitet og omkostninger.
- Er analytisk og datadreven, arbejder ubesværet med store datamængder og er fortrolig med Excel og moderne BI-/analyseværktøjer.
- Har stærk kritisk sans og evnen til at strukturere, prioritere og skabe overblik i komplekse projekter med mange afhængigheder.
- Kommunikerer og skaber følgeskab ubesværet på tværs af organisationen og i samarbejdet med eksterne partnere - fra operationel drift til direktion.
- Taler og skriver dansk og engelsk flydende.
Vi tilbyder
En central rolle i en af de mest spændende transformationer i dansk detailhandel, hvor du får reel indflydelse på, hvordan Coop Transport (en del af Coop Supply Chain) udvikles og drives. Du får ansvar og tillid fra dag ét, mulighed for at drive projekter med synlige resultater og et stærkt netværk på tværs af organisationen og blandt leverandører, transportører og interne samarbejdspartnere på tværs af supply chain/logistik/indkøb.
Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på læring og udvikling, en uformel omgangstone, stærkt teamwork og en kultur bygget på faglighed og fællesskab. Vi er ambitiøse og drevne i vores bidrag til forretningen - men vi stræber altid efter at balancere det med at have det sjovt undervejs.
En traditionsrig og moderne arbejdsplads drevet af ansvarlighed
I Coop bliver du en del af en virksomhed med stærke rødder og stolte traditioner. Men vi er også en moderne arbejdsplads i stor udvikling. En af vores kerneværdier er ansvarlighed; vi ønsker at være et ansvarligt sted at både handle og arbejde.
Læs mere om os og om dine karrieremuligheder hos Coop på .
Sådan søger du
Send din ansøgning og dit CV via knappen “Ansøg” hurtigst muligt og senest 22. september, 2026. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så vent ikke med at sende din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Birk, Transport Direktør, på jakob.birk@coop.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Coop arbejder vi ud fra klare narrativer om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.
Vi går op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. For os handler det om at løfte i flok og skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, faglighed, samt kvalitet i det vi leverer – med et fælles ansvar for hinanden, for samfundet og for fremtiden.
Derudover ønsker vi at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.