Serviceleder til Ventilations afdelingen i Aalborg
Bravida | Serviceleder til Ventilations afdelingen i Aalborg
Serviceleder til Ventilations afdelingen i Aalborg
Aalborg
Vil du være med til at hjælpe vores kunder med at reducere energiforbruget og skabe smartere tekniske løsninger?
Har du en el-teknisk baggrund, erfaring fra ventilation og lyst til at blive en del af et stærkt team med høj faglighed og godt sammenhold?
Hos Bravida søger vi en serviceleder til vores ventilationsafdeling i Aalborg med fokus på energioptimering. Du bliver en del af en velfungerende afdeling med stærke relationer til vores kunder og et tæt samarbejde med både anlægs- og montageafdelingen.
Som serviceleder får du en central rolle i at rådgive kunder om energioptimerende løsninger, udvikle eksisterende kunderelationer og sikre den daglige koordinering af serviceopgaver. Du bliver en del af et mindre team, hvor samarbejde, sparring og en uformel omgangstone er en naturlig del af hverdagen.
Du får din daglige base i vores storrumskontor, hvor du bliver omgivet af kolleger, som har været en del af Bravida i mange år. Vi sætter stor pris på fællesskabet, den gode tone og hjælper hinanden, når der er behov for det.
I rollen arbejder du tæt sammen med ca. 15 dygtige medarbejdere i marken samt vores anlægs- og montageafdeling for at sikre de bedste løsninger for kunderne.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere
Rådgivning af kunder om energioptimering og energieffektive ventilationsløsninger
Planlægning, koordinering og opfølgning på serviceopgaver
Opbygning og vedligeholdelse af stærke kunderelationer
Tæt samarbejde med teknikere, montører og projektorganisationen
Sparring med kunder om forbedringsforslag og optimeringsmuligheder
Sikring af høj kvalitet, god kundeservice og effektiv opgavestyring
Hvem er du?
Vi leder efter dig, som trives i krydsfeltet mellem teknik, kunder og koordinering. Du motiveres af at skabe værdi for kunderne og er dygtig til at bygge tillidsfulde relationer, som holder over tid.
Vi forestiller os, at du har:
En el-teknisk baggrund
Erfaring fra ventilationsbranchen
Erfaring som ventilations- eller servicetekniker er en fordel
Forståelse for energioptimering og tekniske installationer
Evnen til at skabe og fastholde gode kunderelationer
Kendskab til køleteknik er en fordel, men ikke et krav
Hos os får du
Du bliver en del af en afdeling med stærke faglige kompetencer og et tæt samarbejde på tværs af fagområder. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem gode relationer, høj faglighed og et stærkt fællesskab.
Hos Bravida får du:
Et spændende ansvarsområde med fokus på den grønne omstilling og energioptimering
Et lille og sammentømret team med korte beslutningsveje
Tæt samarbejde med vores anlægs- og montageafdeling
Dygtige kolleger og cirka 15 medarbejdere i marken
En arbejdsplads med stærkt sammenhold og en uformel omgangstone
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Vi arbejder som ét Bravida på tværs af fag og regioner. Du får et stærkt professionelt netværk, der altid står klar med sparring. Hos os er trivsel, sikkerhed og fællesskab afgørende, og vi værner om en kultur præget af engagement, ansvarlighed og enkelhed.
Lyder det som noget for dig?
Så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Johnny Hansen på E-mail J.Hansen@bravida.dk
Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.bravida.dk
URL til denne side
https://web103.reachmee.com/ext/I003/475/main?site=30&validator=c1d2c0a95e2806fe1b35af4b5e6c333b&lang=DK&rmpage=job&rmjob=11559&rmlang=DK
Tilbage til jobopslag
Ansøg