freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Servicemedarbejder til rengøring af sommerhuse på Bornholm – fleksibelt job som tilkaldevikar

Open 17d reposted 2×
This position is no longer accepting applications(closed Aug 19, 2026).

Summary

Performs flexible, on-call housekeeping for vacation rentals in Allinge, cleaning summer homes before guest arrivals and ensuring high standards of cleanliness and presentation.


Vil du have et fleksibelt job, hvor du arbejder selvstændigt og kan se resultatet af din indsats? Trives du med ansvar, struktur og en arbejdsdag, hvor kvalitet er i fokus?

Så er du måske vores nye servicemedarbejder til rengøring af sommerhuse i Allinge-Sandvig.

Hos os får du et fleksibelt job, hvor du træder til efter behov. Vi søger en ekstra servicemedarbejder, der kan hjælpe med rengøringen af sommerhusene i perioder med ekstra aktivitet. Du bliver en vigtig del af driften og sørger for, at sommerhusene fremstår rene og indbydende ved hvert gæsteskift.

En selvstændig hverdag med fokus på kvalitet
Du får ansvar for rengøringen af kundens sommerhuse, som ligger på to lokationer i Allinge-Sandvig på Bornholm. Arbejdet udføres typisk tidligt om morgenen, inden gæsterne er aktive, og du arbejder som udgangspunkt alene.

Stillingen er en tilkalderolle uden faste timer. Du træder til, når der er behov – typisk i forbindelse med gæsteskift og i perioder med mange bookinger.

Dine opgaver
Som servicemedarbejder er du med til at skabe rene og indbydende rammer for gæsterne.

Dine opgaver består blandt andet af:

  • Rengøring af toiletter og badeværelser
  • Rengøring af køkkener
  • Rengøring af soveværelser og øvrige opholdsrum
  • Af- og pålægning af sengetøj
  • Sikre, at sommerhusene fremstår rene og indbydende efter de aftalte kvalitetsstandarder

Hvem er du?
Du arbejder selvstændigt, er ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere et flot resultat. Samtidig er du fleksibel og klar til at træde til, når der er behov.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Har erfaring med rengøring
  • Kan arbejde selvstændigt og strukturere dine opgaver
  • Er kvalitetsbevidst og har øje for detaljerne
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Taler enten dansk eller engelsk

Det får du hos os
Du bliver en del af et lille team på Bornholm, hvor I hjælper hinanden, når behovet opstår. Vi har allerede en servicemedarbejder tilknyttet og søger nu endnu en kollega, så vi sammen kan dække opgaverne – særligt i travle perioder. Selvom du ofte arbejder alene, bliver du en vigtig del af et team, hvor kvalitet, tillid og godt samarbejde er i fokus.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et fleksibelt job som tilkaldevikar (reserve) med arbejde efter behov
  • Frihed under ansvar og stor selvstændighed
  • En arbejdsdag med synlige resultater
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Vil du være en del af teamet?
Send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette medarbejder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sener Isikli på Sener.Isikli@cg.dk. Bemærk, at ansøgninger kun behandles via ansøgningsformularen.

Opstart er hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i teamet.

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available