freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Servicetekniker/pedelmedhjælper til Hyldgårdsskolen

Open 17d reposted 2×
This position is no longer accepting applications(closed Aug 20, 2026).

Summary

Maintains school facilities indoors and outdoors, handles repairs, and supports morning childcare, ensuring a safe and functional environment for students and staff.

Vi søger en dygtig servicetekniker til at supplere vores pedelteam. Ansættelsen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen.

Evt. kan vi tilbyde en stilling på 37 timer, hvis du har interesse i og kompetencer til at blive en del af skolens morgen-SFO-hold. Her skaber man en god og rolig morgenstund for de børn, der kommer i morgen-SFO’en fra kl. 6.30-8.

Skolens pedeller er med til at sætte grundstemningen på skolen og er i mange sammenhænge omdrejningspunkt for, at tingene sker i den fysiske verden, så skolen er et godt lære- og værested for både elever og medarbejdere. Pedelafdelingen i øvrigt består af skolens serviceleder samt en teknisk serviceassistent på 15 timer.

Vi vægter, at du har:

  • hænderne godt skruet på, evt. med en håndværksmæssig baggrund
  • overblik og godt humør
  • motivation, nysgerrighed og en stolthed overfor, at skolen tager sig godt ud både inde og ude
  • lyst til at tænke med i skolens arbejde med bæredygtighed

Vi forventer, at du:

  • holder af børn og kan arbejde i et miljø, hvor børn er en naturlig del af hverdagen
  • holder skolen i god stand udendørs (hæk, græs, legeplads og legepladstilsyn mm)
  • holder skolen i god stand indendørs (døre, stole, borde, gulve, maling, lys osv.)
  • indgår i pedelteamet med engagement og ansvarlighed
  • har kørekort til personbil
  • er fleksibel mht. arbejdstid
  • indgår i skolens låserunde, derfor kan det være hensigtsmæssigt at bo i nærområdet
  • er løsningsorienteret, venlig, ansvarlig og stabil
  • kan tænke ud af boksen og få ting til at ske
  • indgår i samarbejde med de øvrige pedeller i kommunen

Hyldgårdsskolen er bygget i 1979 og er generelt godt vedligeholdt. Den er næsten udelukkende bygget i ét plan. Skolen er afdelingsopdelt i tre fløje samt to SFO’er, hvoraf den ene ligger separat i umiddelbar tilknytning til skolen. Skolen rummer ca. 600 elever og 70 medarbejdere. SFO’erne benyttes af godt 200 børn før og efter skoletid.

Henvendelser vedrørende stillingen rettes til teknisk serviceleder Thomas Krath på 9960 2520 eller skoleleder Tine Sax på tlf. 53 64 46 35.

Aflønning sker efter overenskomsten mellem FOA og KL.

Der er ansøgningsfrist torsdag den 20. august 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler mandag d. 24. august 2026. Forventet tiltræden den 1. oktober 2026.

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available