SERWIZs salgsafdeling søger en Commercial Specialist
Description
Er du stærk med tal, har kommerciel forståelse og kan se mulighederne i AI? Så har vi en nyoprettet stilling, hvor du kan få stor indflydelse på vores kommercielle udvikling.
SERWIZ er på en ambitiøs vækstrejse, og vi søger en analytisk stærk Commercial Specialist, der kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete beregninger, solide business cases og kommercielle anbefalinger.
Du skal først og fremmest elske at arbejde med tal, forstå hvad der driver lønsomhed og kunne gennemskue sammenhængen mellem pris, omkostninger og kundeværdi. Samtidig skal du være nysgerrig på, hvordan AI kan gøre os både dygtigere og mere effektive. Din arbejdsdag vil derfor primært være fordelt på tre områder; Kommerciel analyse, kalkulation og business cases. Som Commercial Specialist bliver du en central del af vores kommercielle organisation og får en vigtig rolle i at sikre kvaliteten af de økonomiske modeller og beslutningsgrundlag, der understøtter vores salg og forretningsudvikling
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Udarbejde og kvalitetssikre kalkulationer, budgetter og business cases.
- Analysere priser, omkostninger og lønsomhed samt omsætte indsigter til konkrete anbefalinger.
- Understøtte tilbudsarbejde og større kundeprojekter med økonomiske analyser.
- Optimere og automatisere processer samt sikre ensartede metoder på tværs af kunder.
- Identificere og implementere AI-løsninger, der skaber værdi i analyse- og kalkulationsarbejdet.
- Drive mindre udviklingsprojekter og bidrage til forbedring af kommercielle processer og værktøjer.
Du bliver en del af et stort team med kolleger inden for salg, marketing, Bid Management og Data & Digital. Her får du et tæt samarbejde med erfarne kolleger, adgang til specialister på tværs af forretningen og opbakning fra ledelsen til at udvikle nye løsninger. Hos SERWIZ får du en hverdag hvor dine analyser og anbefalinger får direkte betydning for vores kommercielle beslutninger, og hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for både økonomisk analyse, AI og forretningsudvikling.
Din profil
Din branchebaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du kan dokumentere dine analytiske kompetencer og har lysten til at forstå vores forretning. Vi leder derfor efter dig med stærke analytiske kompetencer og en naturlig kommerciel forståelse. Dig som trives med tal og modeller, og som ved at analyse først skaber værdi, når det kan omsættes til konkrete forretningsmæssige beslutninger. Du er stærk i Excel, har erfaring med økonomiske beregninger og forstår vigtigheden af kontrol og præcision. Du har forståelse for prissætning omkostningsstrukturer og lønsomhed. Du er detaljeorienteret, nysgerrig på de opgaver du stilles, og du formår at strukturere selv de mest komplekse problemstillinger så konklusionerne heraf bliver enkle og forståelige. Din interesse for AI og lyst til at anvende teknologien i praksis vægter du ligeledes højt.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse, som f.eks. cand.merc., finansbachelor eller tilsvarende.
- Har erfaring fra en kommerciel eller analytisk rolle, men nyuddannede med stærke kompetencer er også velkomne.
- Kan dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.
Som person er du nysgerrig, initiativrig og motiveres af at finde løsninger, der skaber værdi. Du har et godt humør, trives i samarbejdet med andre og bidrager positivt til fællesskabet.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed som er i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Du får gode arbejdsforhold og en ansættelse, hvor der er plads til faglige og personlige udviklingsmuligheder. Din base bliver vores kontor i Søborg, tæt på motorvejen. Lønpakke som modsvarer stillingens krav og kompetencer og adgang til markedets bedste kantine – synes vi selv.
Om SERWIZ
SERWIZ leverer Soft FM og catering af høj kvalitet med fokus på transparens og bæredygtighed i samarbejdet med kunder. Vi har ca. 3.000 medarbejdere og servicerer både offentlige og private kunder i hele Danmark.
Med et stærkt værdisæt som fundament - ’Being bold, Doing good, Taking care’ – tør SERWIZ udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt. Det er vores mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde med vores kunder, hvor vi taler åbent om udfordringer, muligheder og succeser.
Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening via Dansk Industri, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold.
Ansøgning
Skal du være vores nye kollega? Søg hurtigst muligt da vi løbende behandler indkommende ansøgninger og vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen såfremt rette kandidat findes inden fristens udløb.