Social- og sundhedsassistent
Description
Kort beskrivelse
SSA søges til vågne nattevagter hos 2-årig dreng
Jobbeskrivelse
Har du erfaring med sondeernæring og trives du med vågne nattevagter, hvor observation, omsorg og ro er centrale dele af opgaven? Vi søger social- og sundhedsassistent til et fast team omkring en 2-årig dreng.
Om opgaven
Drengen er glad, energisk og nysgerrig. Han har infantil autisme og har en forsinket psykomotorisk udvikling. Han kommunikerer uden verbalt sprog, blandt andet gennem lyde og kropslige signaler.
Du varetager vågne nattevagter hos drengen, både i hjemmet og på hans aflastningsinstitution. Opgaven kræver tæt observation gennem natten, da han modtager sondeernæring via pumpe, mens han sover.
Du sikrer, at ernæringen gives i henhold til den gældende plan og holder samtidig øje med drengens almene tilstand og reagerer relevant på ændringer. Da drengen kan sove uroligt, er der desuden behov for opmærksomhed på sondeslangen gennem natten.
Opgaven omfatter også personlig pleje og bleskift efter behov. På de vagter, hvor drengen er på aflastningsinstitution, hjælper du ham desuden med at blive klar til vuggestue om morgenen.
Du bliver en del af et mindre team, der sammen skal skabe kontinuitet og tryghed omkring drengen.
Det er nødvendigt at komme i bil fordi den offentlige transport til familien kan være usikker specielt i vintermånederne.
Om dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har erfaring med sondeernæring via pumpe og er vant til de observationer og den sondepleje, der følger med.
Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket gennem en vågen nattevagt. I kontakten med drengen har du en rolig og omsorgsfuld tilgang, og du er opmærksom på små ændringer i hans signaler og almene tilstand.
Arbejdstid
Der vil gennemsnitligt være 10 -11 vagter om måneden af 7-9 timers varighed. Der er 4 vågne nattevagter i lige uger og 1-2 i lige uger. Ugedagene og mødetider er som følger:
Lige uger:
- Torsdag 23:00-06:00
- Fredag 23:00-08:00
- Lørdag 23:00-08:00
- Søndag 23:00-08:00
Ulige uger:
- Tirsdag 23:00-08:00
- (mulighed for onsdag 23:00-06:00)
Vagterne foregår både i drengens hjem og på aflastningsinstitutionen.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på