Software Engineer (Node.js)
Du skaber den tekniske klarhed før vi bygger. Arkitektur, rådgivning og hands-on kode på vores mest komplekse integrationsprojekter.
Vi holder samtaler løbende og svarer altid tilbage.
Om rollen
Du bliver ikke bare udvikler på opgaver. Du bliver den der skaber teknisk klarhed før vi bygger.
Shopify er kernen i vores løsninger, men den står sjældent alene. Den skal spille sammen med ERP, PIM, WMS, betalingsløsninger, kundedata og tredjepartssystemer. Nogen skal beslutte hvilket system der ejer hvilke data, hvor logikken skal ligge, og hvad der sker når noget fejler. Det er dig.
Rollen kombinerer tre ting: arkitektur, teknisk rådgivning og hands-on engineering. Du skal kunne tage et komplekst setup og gøre det konkret nok til at et team kan bygge det uden at gætte. Og når det bliver svært, skal du kunne gå ned i koden og hjælpe med at løse det.
Dårlige tekniske beslutninger i starten bliver dyre senere. Det er derfor stillingen findes.
Det skal du lave
- Designe løsninger på teknisk komplekse problemstillinger, især integrationsprojekter
- Drive den tekniske afklaring i workshops med kunder, ERP-partnere og interne IT-teams
- Kortlægge data mapping, krav, edge-cases og afhængigheder
- Skrive dokumentation folk faktisk kan bruge. Ikke 40 sider ingen læser
- Omsætte arkitekturen til konkrete opgaver med acceptance criteria og test-cases
- Bidrage selv til de mest komplekse dele af implementeringen
- Lave code reviews og være teknisk sparringspartner for teamet
- Hjælpe med fejlafklaring når løsningen skal testes og gå live
Det skal du kunne
- Stærk teknisk baggrund som software engineer, løsningsarkitekt eller tilsvarende
- Erfaring med integrationer, API'er og dataflows mellem forretningskritiske systemer
- Forstå hvordan datamodeller og edge-cases spiller sammen i praksis
- Skrive teknisk dokumentation nogen kan arbejde ud fra
- Skære ind til kernen i stedet for at gøre tingene komplicerede
- Dansk og engelsk på professionelt niveau
Det behøver du ikke
Du behøver ikke have arbejdet med Shopify før. Har du bygget komplekse integrationer på en anden platform, kan du det her.
Du behøver ikke kunne alt fra dag ét. Det vigtigste er at du kan skabe teknisk klarhed og tage ansvar.
Du behøver ikke have en bestemt uddannelse. Vi kigger på hvad du har bygget.
Du behøver ikke bo i Danmark. Vi har kolleger i flere lande, og det fungerer.
Det praktiske
- Kontor i København eller Skanderborg, eller remote hvis det giver bedre mening
- 37 timer om ugen
- Enkelte dage onsite hos kunder når en løsning skal live
- Opstart efter aftale
Sådan søger du
Send dit CV, din LinkedIn-profil eller bare et par linjer om hvad du har bygget og hvorfor rollen passer til dig.
Vi holder samtaler løbende.
Hvem vi er
dtails er Danmarks mest erfarne Shopify-bureau. Vi laver kun Shopify. Ikke lidt af det hele.
Vi blev grundlagt i 2016 af nogen der selv havde drevet webshop og var trætte af bureauer der overkomplicerede og sendte overraskende fakturaer. Så vi byggede det modsatte: fast pris, ingen binding, og en simpel regel om at vi ikke lover noget vi ikke kan levere.
Vi sidder i København og Skanderborg, og vi har kolleger i Vietnam, Polen og Schweiz.
Sådan foregår det
1. Du sender en ansøgning
Vi vil hellere se hvad du har lavet end læse en formel ansøgning.
2. Vi vender tilbage
Også hvis svaret er nej. Du skal ikke sidde og vente på en mail der aldrig kommer.
3. Første samtale
En snak om rollen, om dig, og om vi passer sammen.
4. Anden samtale
Her møder du dem du kommer til at arbejde med til daglig.
5. Svar
Vi holder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette.
Er du i tvivl?
Passer ingen af stillingerne, men tror du alligevel vi kunne bruge dig? Så skriv. Vi har ansat flere der skrev uopfordret end folk regner med.