SoMe-student med sans for visuel formidling og content, der virker
SoMe-student med sans for visuel formidling og content, der virker
Videre til indhold
SoMe-student med sans for visuel formidling og content der virker
Er du skarp til visuel formidling og datadrevet SoMe-content creation? Og vil du hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en støttende venskabsfamilie? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvem er vi? Mentorbarn er en mellemstor NGO, der forbinder børn og unge i udsathed med frivillige venskabsfamilier. Hos Mentorbarn vil du altså blive en del af en organisation, der arbejder for, at flere børn og unge får trygge voksenrelationer og oplever, at høre til i et støttende fællesskab.
Vi bor på Thoravej 29 i København NV. Et nyskabende kontorfællesskab i et prisbelønnet hus, hvor alle arbejder med social innovation. Hvis du har lyst, kan du derfor blive en del af et større community af sociale organisationer, kunstnere og iværksættere, der inviterer til events og fællesskaber på tværs af arbejdspladser.
Hvad skal du arbejde med hos os?
Content creation og spredning: Udvikle SoMe-indhold ud fra Mentorbarns kernefortælling i samarbejde med kommunikationskonsulenten
Visuelt design: Producere grafik i Canva til SoMe, samt præsentationer, rapporter og øvrige kommunikationsprodukter
Videoproduktion og foto: Optagelse og redigering af visuelt materiale til SoMe og hjemmesiden
Performance og analyse: Monitorering af nøgletal og datadrevet evaluering af SoMe-indhold
Community management: Håndtering af henvendelser i DM’er og kommentarfelter.
Eventafvikling: Assistance ved planlægning og afvikling af online og fysiske events fx webinarer og rekrutteringsaktiviteter
Vi tilbyder…
15 timers arbejdsuge
Fleksibilitet i eksamensperioder
Et meningsfyldt job i en NGO, hvor alle ansatte har en vigtig rolle i forhold til den samlede opgaveløsning
Støttende og opbakkende kolleger
En arbejdsplads på et af Københavns mest nyskabende fællesskaber, Thoravej 29.
Hvem er du?
Du læser multimediedesign, markedsføringsøkonom, bachelor i kommunikation fra DMJX el.lign. Det vigtige er at have både en praktisk og en analytisk tilgang til SoMe-kommunikation.
Du har erfaring med SoMe og kan lide at skabe indhold, der virker.
Du kan arbejde i Canva og WordPress og kan sætte dig ind i nye programmer.
Du arbejder struktureret og selvstændigt og er opmærksom på deadlines.
Du har interesse for at arbejde analytisk og strategisk.
Sådan søger du
Send ansøgning, CV og helst med eksempler på tidligere arbejde til e-mail [email protected].
Deadline er den 24. august. Jobopstart snarest muligt. Arbejdssted er kontoret på Thoravej 29.
Hvis du har nogen spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på tel. 25 29 00 58 eller skrive til [email protected].
Du kan læse mere om os på www.mentorbarn.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
SoMe-student med sans for visuel formidling og content der virker
© Mentorbarn