SOSU-hjælper søges til dagvagt i Odense Kommune
Description
Vil du være med til at gøre en forskel – hver eneste dag?
Kære Pleje er i en spændende udvikling, og vi vokser stærkt i Odense Kommune. Derfor søger vi flere dygtige kolleger, som har lyst til at vokse sammen med os og være med til at forme fremtidens hjemmepleje.
Er du passioneret omkring ældrepleje, og brænder du for at skabe tryghed, nærvær og livskvalitet for andre mennesker? Så er det måske dig, vi søger!
Kære Pleje er en privat hjemmeplejevirksomhed, der leverer helhedspleje efter ældreloven samt personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven i hele Odense Kommune.
Vi er en virksomhed med store ambitioner og et stærkt fokus på kvalitet, kontinuitet og omsorg. Hos os handler god pleje ikke kun om opgaver, men i høj grad om mennesker. Vi arbejder ud fra værdierne omsorg, respekt, tryghed og fleksibilitet, og vi tror på, at tilfredse medarbejdere er fundamentet for god pleje.
Vi arbejder med en helhedsorienteret tilgang, hvor borgerens ønsker, behov og ressourcer er i centrum. Vi lægger vægt på rehabilitering, selvbestemmelse og et tæt samarbejde med borgeren og de pårørende.
Derfor søger vi en engageret og fagligt dygtig SOSU-hjælper til dagvagt, som har lyst til at blive en del af vores team i Odense.
Om jobbet
Stillingen er på minimum 32 timer om ugen.
Arbejdstiden er i dagvagt.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Arbejdet foregår hos borgere i hele Odense Kommune.
Du bliver en del af et team, hvor helhedspleje, samarbejde og faglighed er i fokus.
Vi tilbyder
En arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kolleger.
Et stærkt fællesskab i en virksomhed i udvikling.
Fokus på trivsel, arbejdsmiljø og stabilitet.
Mulighed for medindflydelse og fleksibilitet.
En hverdag med ansvar, variation og faglige udfordringer.
Ledelse, der prioriterer dialog, samarbejde og medarbejdernes trivsel.
En arbejdsplads, hvor din indsats bliver værdsat, og hvor du gør en reel forskel.
Vi forventer, at du
Er uddannet SOSU-hjælper.
Brænder for arbejdet med ældre borgere.
Møder borgere og pårørende med respekt, empati og nærvær.
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
Har interesse for helhedspleje og rehabiliterende arbejde.
Er fleksibel og har en positiv tilgang til hverdagens udfordringer.
Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt kollegialt fællesskab.
Har kørekort.
Kan du se dig selv hos os?
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med FOA. Derudover tilbydes pension og øvrige ansættelsesvilkår efter overenskomstens bestemmelser.
Ansøgningsfristen er den 30. november 2026 kl. 11 og vi modtager KUN dit CV sikkert via vores hjemmeside Job hos Kære Pleje – Ledige stillinger | Kære Pleje
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 50 55 46 50.
Hos Kære Pleje gør vi en forskel – sammen.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores team!