Store Assistant til Ejerbavnehøj
Summary
Work as a store assistant at a service station, handling customer service, food prep, and nightly operations to keep the shop welcoming and running smoothly.
Store Assistant til Ejerbavnehøj
Til vores servicestation ved Ejerbavnehøj Vest søger vi to selvstændige og servicemindede Store Assistanter, der trives med frihed under ansvar og har lyst til at tage ejerskab for, at butikken spiller - også når resten af verden sover. Din indsats er afgørende for, at vores kunder møder en indbydende butik og får en oplevelse, der matcher vores nye standarder.
Om rollen
Dine opgaver spænder fra kundeservice til madtilberedning og sikring af orden i butikken - alt sammen med fokus på kvalitet og oplevelse.
Du vil blandt andet:
Skabe gode kundeoplevelser med imødekommende service
Tilberede sandwiches og andre lækre produkter
Sørge for, at butikken fremstår ren og indbydende
Håndtere uforudsete situationer med ro og overblik
Følge sikkerhedsprocedurer og håndtere natlige rutiner selvstændigt
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med kundeservice - gerne fra detail eller convenience - og at du trives med at arbejde selvstændigt. Du har sans for kvalitet og orden og motiveres af at skabe gode oplevelser for kunderne. Derudover er du tryg ved at arbejde om natten, kan bevare roen i pressede situationer. Erfaring med madtilberedning er en fordel, men ikke et krav.
Det praktiske
Opstart: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: Løbende
Timer: 20 timer pr. uge
Løn: Efter overenskomst
Arbejdssted: Ejerbavnehøj V, Østjyske Motorvej 536A, 8660 Skanderborg
Vi har to ledige stillinger - én stilling med rene nattevagter, og én stilling med en blanding af dag, - aften- og nattevagter. Begge stillinger er på ca. 20 timer. I ansøgningsprocessen vil du få mulighed for at angive, hvilken stilling du søger.
Du vil på tidpunkter stå alene i butikken, så det er essentielt, at du trives med at have ansvar. Du er god til at bevare overblikket og træffe selvstændige beslutninger.
Vær OBS på at tankstationen ligger ved motorvejen, så det er et kriterie, at man har bil til rådighed.
Bliv en del af noget større
Hos OK er vores medarbejdere rygraden i forretningen. Vi tilbyder attraktive vilkår, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring og gode medarbejderrabatter. Du bliver en del af en virksomhed med stærke værdier, fokus på udvikling og et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Sådan søger du
Vil du med på rejsen? Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor - vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdssted:
Skanderborg
Ansøgningsfrist:
Løbende
Søg stillingen
Del via linkedin
Tip en ven
Energiselskabet OK
OK er blandt Danmarks største energiselskaber og har i mere end hundrede år leveret energi til danske forbrugere og virksomheder. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
Vi er i fuld gang med at omstille vores forretning, og ambitionen er klar. Vi vil gøre grønne løsninger tilgængelige for alle. Til gavn for alle. Den opgave er vi 1200 dygtige kolleger til at løse, langt de fleste fra vores hovedkontor i Viby ved Aarhus.
OK er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup og Coop.