freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Student Business Analyst

Summary

ProfSyn is seeking a student business analyst to support their growth by optimizing internal processes, implementing AI solutions, and managing data and dashboards. The role involves working closely with the business analyst team to scale systems in a fast-growing property service company.

Student Business Analyst – AI, Data & Business Development

Vil du arbejde med AI, automatisering og forretningsudvikling i en virksomhed i vækst?

ProfSyn søger en ambitiøs og nysgerrig Student Business Analyst, som vil være med til at udvikle vores forretning, optimere vores processer og arbejde med AI, automatisering og data.

Om ProfSyn

ProfSyn udbyder ejendomsservice til nogle af Danmarks største ejendomsadministratorer og kapitalforvaltere. Vi er i vækst og har derfor brug for løbende at udvikle vores systemer og processer, så de kan følge med virksomhedens fortsatte udvikling.

Vi er en hurtigt voksende virksomhed, der er på kort tid gået fra 3 til 10 fuldtidsansatte, og i dag har vi +100 synskonsulenter fordelt over hele landet. Vi har kontor på Borgergade 24B, 1300 København K, med udsigt til Marmorkirken, og har store ambitioner for den videre udvikling.

Du bliver en del af vores Business Analyst-funktion og kommer til at arbejde tæt sammen med den nuværende Business Analyst, som har det overordnede ansvar for området. Du kommer til at arbejde med de daglige opgaver, udvikling af systemer og processer samt nye løsninger.

Om rollen

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Udvikle og optimere interne processer og workflows

  • Bygge og optimere automatiseringer

  • Undersøge og implementere muligheder inden for AI

  • Arbejde med data, analyser og dashboards

  • Arbejde tæt sammen med den nuværende Business Analyst om de løbende opgaver

Du behøver ikke kunne det hele fra starten. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tænker analytisk og har gåpåmod.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er bachelorstuderende på CBS, KU, DTU, ITU eller en tilsvarende uddannelse

  • Arbejder struktureret og analytisk

  • Er nysgerrig på AI, teknologi og data

  • Tager initiativ og tør stille spørgsmål

  • Har tålmodighed til at udvikle og forbedre systemer, også når tingene ikke fungerer første gang

  • Har lyst til at sætte dig ind i nye systemer og problemstillinger

Det er en fordel, hvis du har erfaring med workflows, automatiseringer, Excel eller CRM-systemer, men det er ikke et krav.

Dit arbejdsmiljø

Vi deler kontor med Resights, som også er medinvestor i ProfSyn. På kontoret sidder omkring 50 mennesker i en god blanding af unge og ældre.

Selvom vi er to forskellige virksomheder, bliver der gjort meget for at skabe et godt fællesskab på tværs. Der arrangeres løbende fælles aktiviteter, hvor alle på kontoret er inviteret med – fra minigolf til cocktailkurser.

Vi tilbyder

  • En fleksibel studiestilling på ca. 15-20 timer om ugen

  • Tæt samarbejde med CEO og Founder

  • Stor frihed til at tilpasse arbejdstiden efter dit studie

  • Praktisk erfaring med AI, automatisering, data, systemer og økonomi

  • Mulighed for at få indblik i, hvordan en virksomhed udvikler og skalerer sine systemer og processer

  • Frokostordning fra Meyers

  • Centralt beliggende kontor i Indre By

Praktisk information

Stilling: Student Business Analyst Virksomhed: ProfSyn Lokation: København, Indre By Arbejdstid: Ca. 15-20 timer om ugen, fleksibelt Start: Hurtigst muligt Ansøgningsfrist: Vi tager kandidater ind løbende

Lyder det som dig?

Hvis du synes, det lyder spændende at arbejde med AI, data, automatisering og forretningsudvikling i en virksomhed i vækst, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send dit CV og en kort ansøgning via ansøgningsportalen.

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available