freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Studentermedhjælper til Arbejdsmiljø og HR hos Securitas i Glostrup

Talentech - Studentermedhjælper til Arbejdsmiljø og HR hos Securitas i Glostrup Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Studentermedhjælper til Arbejdsmiljø og HR hos Securitas i Glostrup Vil du være med til at skabe tryghed og gøre en forskel? Lyder Arbejdsmiljø og HR som afdelinger, du har lyst til at lære mere om? Og er du i gang med din videregående uddannelse og mangler et studiejob? Hvis det lyder som noget for dig, så læs med her: Vær, hvor det sker Du har nu været i gang med dit studie i et års tid, og du har blod på tanden til at prøve dine kompetencer af i ’virkeligheden’. Og her kommer Securitas ind i billedet. Vi har en ledig stilling, hvor du kan prøve kræfter indenfor arbejdsmiljø og HR, fra at assistere og vedligeholde dokumentation, til at understøtte APV-processen og hjælpe til ved ad-hoc opgaver indenfor HR-administration. Som studentermedhjælper vil du være support til arbejdsmiljø og HR, og der vil i perioder være mere brug for dig indenfor arbejdsmiljø, og andre gange indenfor HR-administration. Er du klar til at gribe udfordringen? Hos os er det vigtigt, at du lander et sted, hvor der er opgaver, som du også finder interessante, og som du kan vokse af. De opgaver, vi tiltænker vores nye studentermedhjælper, spænder bredt, og er ikke udtømmende: Assistere med opdatering og vedligeholdelse af dokumentation (procedurer, instruktioner mv.) Understøtte APV proces Indsamle og analysere data (ulykker, nærved-hændelser, KPI’er) Opfølgning på handlingsplaner Udarbejde præsentationer og rapporter Ad hoc-opgaver til HR-administration Stillingen er på ca. 10-15 timer om ugen, og din primære arbejdsplads vil blive på Sydvestvej 98, 2600 Glostrup. Du bliver en del af HR-organisationen, der spænder fra klassiske HR-discipliner, til strategisk projektledelse og Arbejdsmiljø (HSEQ). Vi ser gerne, at det allerede kribler i dine fingre for at komme i gang snarest muligt - sammen kan vi aftale opstart og arbejdstid nærmere. Hvad er vores forventninger af dig? Det er vigtigt for os, at du lykkedes i rollen, og derfor ser vi gerne, at: Du er studerende indenfor et relevant studie og har interesse for arbejdsmiljø og HR Du interesser dig for det administrative aspekt af HR og arbejdsmiljø, heriblandt kontrakter o.lign., og har lyst til at lære mere Du har en struktureret og analytisk tilgang Du har gode IT-kompetencer (f.eks. Excel, PowerPoint) Du har gode samarbejdsevner og er en god kommunikator Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed? Som studentermedhjælper hos Securitas, kan du se frem til: Løn efter kvalifikationer, arbejdsmarkedspension og sundhedsordning God onboarding og mulighed for intern uddannelse Du bliver en del af en respekteret, sund og alsidig arbejdsplads med ordentlige forhold Fitnesscenter Kantineordning Du bliver en del af HR, og får både kollegaer i Aarhus og i Glostrup. Din rolle vil være til for at understøtte og hjælpe vores arbejdsmiljø (HSEQ-business partner) og HR-administration. Vi er fleksible og har fuld forståelse for undervisnings- og eksamensaktiviteter, og som del af en større HR-afdeling, bliver du en del af en afdeling med godt arbejdsmiljø. Ansøgningsfrist er 9. september 2026, men vi screener og indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at klikke på "ansøg" og send dit CV og ren straffeattest hurtigst muligt. Hvis du søger per mail, vil din ansøgning ikke blive taget i betragtning, ligesom vi ikke kan garantere, du vil modtage et afslag. Opstart: hurtigst muligt eller efter aftale Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HSEQ Business Partner, Klaus Jensen på klaus.jensen@securitas.dk. Vi glæder os til at gøre fra dig! Det er en forudsætning for ansættelse i Securitas, at man kan blive godkendt af Rigspolitiet. Under rekrutteringsprocessen kan Securitas udføre online baggrundstjek af kandidater på blandt andet de sociale medier. Der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere. Vi gør opmærksom på at Securitas A/S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning og vil blive slettet ved modtagelse. Securitas A/S er en del af en globale sikkerhedskoncern med mere end 355.000 ansatte på verdensplan og repræsenteret i over 50 lande. I Securitas Danmark har vi over 1300 ansatte. Vi håndterer Fastvagt, Patruljevagt, Teknologi og Brandsikring, og vi har en døgnbemandet kontrolcentral samt 145 biler på vejene hver dag/nat. Vi garanterer dermed et beredskab, der skaber tryghed. Vores løsninger har sikret os en position som markedsleder gennem mange år. Vi er et dedikeret team på elleve personer, der arbejder for at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere og organisation. Vi dækker en bred vifte af HR-opgaver - fra rekruttering og uddannelse til personaleadministration, kontrakter og kvalitetssikring. Vi sikrer en stærk HR-funktion, der understøtter både medarbejdernes trivsel og Securitas strategiske udvikling. Vi arbejder tæt sammen med ledere og medarbejdere for at skabe en arbejdsplads, hvor mennesker trives, udvikler sig og bidrager til vores fælles succes. Hos os får du en hverdag præget af faglighed, samarbejde og en god portion humor - og vi brænder for at gøre en forskel! Søg jobbet Ansøgningsfrist: Arbejdssted: Region Hovedstaden, Region Sjælland Stillingstype:: HR, , Del/Print Spørgsmål om jobbet

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available