Studentermedhjælper til digital markedsføring hos Sahva Ottobock Care
Studentermedhjælper til digital markedsføring hos Sahva Ottobock Care
Studentermedhjælper til Digital Marketing & Content (8-10 timer)
Vil du omsætte teori til praksis og få hands-on erfaring med digital markedsføring i en virksomhed, der gør en reel forskel for mennesker?
Hos Sahva Ottobock Care søger vi en engageret studentermedhjælper, der brænder for digital markedsføring, kommunikation og data. Du bliver en vigtig del af vores marketingteam og får mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for sociale medier, web, SEO, analyse og content creation.
Det er en stilling, hvor du får ansvar, udvikling og værdifuld erfaring, som du kan tage med videre i din karriere.
Dine opgaver
Som studentermedhjælper bliver du involveret i både strategiske og praktiske opgaver, herunder:
Overvågning, analyse og rapportering af performance i Google Analytics (GA4)
Samarbejde med vores eksterne digitale bureau om web og tracking
Vedligeholdelse og optimering af vores hjemmeside i Umbraco
SEO-optimering af indhold og landing pages
Udvikling af content til hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve og artikler
Produktion og redigering af grafisk materiale og video i Adobe Creative Cloud
Bidrag til planlægning og afvikling af events og marketingaktiviteter
Diverse ad hoc-opgaver i marketingafdelingen
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Er i gang med en uddannelse inden for marketing, kommunikation, multimediedesign eller lignende
Har interesse for digital markedsføring og lyst til at lære endnu mere
Trives med både kreative og analytiske opgaver
Er nysgerrig på data og motiveres af at skabe resultater
Skriver og kommunikerer flydende på dansk
Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
Har et positivt mindset og bidrager til et godt samarbejde
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Google Analytics, SEO, sociale medier eller Adobe Creative Cloud, men det er ikke et krav.
Hvad tilbyder vi?
Hos Sahva Ottobock Care får du mere end et studiejob på 8-10 timer. Du får:
Praktisk erfaring med digital markedsføring i en landsdækkende virksomhed
Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for SEO, web, content og analyse
Et tæt samarbejde med erfarne marketingkolleger på en arbejdsplads i Brøndby
Ansvar og indflydelse på egne opgaver
Muligheden for at være med til at styrke kommunikationen i en virksomhed, der hjælper mennesker til et liv i bevægelse
Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV og en kort motiveret ansøgning senest den 31. august 2026.
Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Anne-Louise Randolph på mobil 28 80 70 33.
Kontakt os
Sahva Ottobock Care
Nykær 68
2605 Brøndby
Anne-Louise Randolph
Marketing Manager
+45 28 80 70 33
{"street":"Nykær 68","city":"Brøndby","state":null,"zip_code":"2605","country":null,"latitude":"55.6692154","longitude":"12.4385194"}
Om Sahva Ottobock Care
Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 30 klinikker fordelt over hele landet, hvor vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.
Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 150 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.
Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.
Sahva er en del af Ottobock, en global tysk virksomhed med mere end 9.500 medarbejdere. Ottobock sælger bl.a. proteser, ortoser og andre hjælpemidler.
Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711.