freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Sygeplejerske til organ- og plastikkirurgisk sengeafsnit A260

Open 21d reposted 2×
This position is no longer accepting applications(closed Aug 16, 2026).

Summary

A hospital nursing role providing pre- and post-operative care for cancer and reconstructive surgery patients in a dynamic surgical ward with mixed shifts.



Ønsker du: Kirurgisk sygepleje, engagerede kollegaer og godt arbejdsmiljø, så er det måske dig vi står og mangler.

På A260 Organ- og Plastikkirurgisk Sengeafsnit på Vejle sygehus, søger vi en sygeplejerske til en fast stilling, med gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, i blandede vagter. Opstart senest 1/10.

På A260 bliver du en del af et fagligt inspirerende miljø, i et kræftkirurgisk sengeafsnit, hvor personalegruppen er en kombination af erfarne og nyere kolleger, hvilket giver en god dynamik. Du får en enestående mulighed for at få erfaringer i pleje, observation og omsorg for patienter, der har gennemgået større tarmkirurgiske indgreb, og af mamma- og plastikkirurgiske patienter, der har fået foretaget kræft- eller rekonstruktionskirurgi.

  • Vi møder hver dag ind for at yde den bedste sygepleje til vores operationspatienter, som afspejles i rigtig positiv feedback fra patienter og pårørende.
  • Vi yder excellent præ- og postoperative sygepleje, og vi yder gerne lidt ekstra, for at sætte patienten først, og sende dem videre i livet, med en god oplevelse trods alt.
Ikke to dage er ens og det trives vi med. Indimellem har vi travlt, prioriterer også tid til sygeplejeudvikling og faglig sparring.

Vi har en høj patienttilfredshed. En patient har netop skrevet på vores white-board: Tak for jeres omsorg, professionalisme, og altid gode humør. I får min store respekt og anerkendelse – I gør det bare så godt.

Stillingen er med arbejdsweekend hver 3 weekend i 8 timers vagter, i ferietid dog op til hver 2 weekend, og kun helt undtagelsesvis en 12 timers vagt. I weekenderne vil du også møde kolleger fra ambulatoriet og endoskopisk afsnit, som deltager i vagtudtynding.

Hvem er du:

  • Du er sygeplejerske, og brænder for den kræft-kirurgiske sygepleje.
  • Du er omhyggelig og ansvarsbevidst, og formår at sætte patienten først.
  • Du er en teamplayer.
  • Du holder af at vejlede elever og studerende
  • Du vil støtte op om vores gode arbejdsmiljø
Om afdelingen:

A260 er et sengeafsnit med 18 sengepladser, et sammedagsafsnit med op til 6 patienter, samt et stomiambulatorium, der holder åbent 3 dage om ugen.

Vi arbejder strategisk med Excellent Sygepleje, har en sygeplejerske der har ambassadøruddannelsen indenfor Excellent sygepleje, og holder planlagte refleksioner i plenum, udover det der foregår på en daglig basis i de enkelte teams. Vi modtager primært elektive patienter, der har været til forundersøgelse i ambulatoriet, og som kommer til en planlagt operation. Medinddragelse og fælles beslutningstagen går hånd i hånd med den excellente sygepleje. Vi arbejder med uddannelse af sygeplejestuderende samt Social- og sundhedsassistentelever.

Har ovenstående vakt din interesse, så tøv ikke, men send en ansøgning til Chefsygeplejerske Anne Louise Brix Nørgård, Organ- og plastikkirurgisk afdeling Vejle Sygehus, senest den 23/8. Samtaler afholdes den 26/8. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Souschef Camilla Hauger Antonsen på tlf: 7940 5673.

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available