Sygeplejerske til Stofindtagelses- og sundhedsrum i Århus
Summary
A nurse or social-health assistant provides hands-on care, health assessments, and harm-reduction support to people with severe substance-use disorders in a supervised drug-consumption facility and adjacent health room in Aarhus, Denmark.
Talentech - Sygeplejerske til Stofindtagelses- og sundhedsrum i Århus
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Sygeplejerske til Stofindtagelses- og sundhedsrum i Århus
Har du lyst til at udføre et stykke meningsfuldt arbejde blandt socialt udsatte mennesker med stærk afhængighed af rusmidler? Så er dette måske jobbet for dig.
Kirkens Korshær i Aarhus søger en sundhedsfaglig medarbejder til varetagelse af social- og sundhedsfaglige opgaver i Stofindtagelsesrummet og det dertilhørende Sundhedsrum. Arbejdet sker i tæt samarbejde med, og finansieres af, Aarhus Kommune og er målrettet mennesker i længerevarende massivt misbrug.
Vi holder åbent alle årets dage og ligger centralt placeret på Sydhavnen i Aarhus på Kalkværksvej 43.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026. Arbejdstiden er fordelt på dag- og aftenvagter i nogenlunde lige fordeling, og man indgår i et vagtrul med 3 arbejdsweekender på 8 uger.
Vi forestiller os, at du er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og at du har erfaring med målgruppen, enten fra rusmiddelområdet eller andet relevant socialt arbejde.
Arbejdet i Stofindtagelsesrummet
I Stofindtagelsesrummet er vi i tæt kontakt med brugerne, og her arbejdes med udlevering af værktøj til stofindtag, observation, vejledning, generel vurdering af helbredstilstand og relationsarbejde.
I direkte tilknytning til Stofindtagelsesrummet ligger Sundhedsrummet. Her bliver der udført lettere sygeplejefaglige opgaver, og det er også herfra vi vurderer, om der skal rettes henvendelse til gadesygeplejerskerne, praktiserende læge, sygehuset eller lignende.
En stor del af arbejdet består desuden af brobygning, henvisninger og til dels følgeskab, hvor nogle af vores primære samarbejdspartnere er Aarhus Rusmiddelcenter, gadeplansmedarbejdere og diverse botilbud.
Vores nye kollega:
er sundhedsfagligt uddannet, gerne sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
har gerne erfaring med rusmidler og deres virkning, eller fra andet relevant socialt arbejde
kan møde både brugere såvel som kollegaer og samarbejdspartnere med nærvær, omsorg og respekt
har respekt og forståelse for menneskers forskellighed
har erfaring fra arbejde med mennesker, hvis liv er præget af vanskelige sociale vilkår, misbrug og psykisk sygdom
kan arbejde og løse opgaver i tæt sammenspil med sine kollegaer. God kommunikation og faglig sparring er essentiel.
kan efter sine introdage begynde at varetage opgaver på lige fod med det øvrige personale
kan sætte grænser, bevare overblikket og handle i kaotiske/voldsomme situationer og arbejde med konfliktnedtrapning
har begge ben på jorden, et godt humør og er positiv anlagt
er medlem af folkekirken og kan arbejde ud fra Kirkens Korshærs kristne livs- og menneskesyn
Vi tilbyder:
et spændende og udfordrende arbejde, der giver mening, og som byder på forskelligartede arbejdsdage
mulighed for at bringe dine sundhedsfaglige kompetencer i spil i en socialfaglig praksis
faglig og personlig udvikling med regelmæssig supervision og kollegial sparring
arbejds- og kollegafællesskab med de øvrige arbejdsgrene i Kirkens Korshær
et arbejdsmiljø, hvor sikkerhed og psykologisk tryghed er i centrum, og hvor der arbejdes systematisk med konflikthåndtering, forebyggelse og bearbejdning af hændelser
varierende arbejdstider med både dag- og aftenvagter samt 3 arbejdsweekender på 8 uger
aflønning efter Kirkens Korshærs lønregulativ
pensionsordning på 13,5% efter 3 måneders ansættelse
PFA Helbredssikring, Sundhedssikring og Early Care
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere på vores hjemmeside www.kirkenskorshaer.dk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte tilbuddets leder Mads Lind Andersen på telefon 2566 3523.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning med CV, kopi af eksamensbevis og øvrige relevante bilag.
Ansøgningsfrist er søndag d. 16. august 2026 og ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 24. august 2026
Alle informationer opbevares og håndteres fortroligt og slettes efter ansættelsesforløbet.
Ansøgningsfrist
16-08-2026
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Arbejdstid
37
Kategori
Stillingstype
Sundhedsfagligt
Arbejdssted
Aarhus
Kontakt
Følg os
Kirkens Korshær hviler på værdierne omsorg, nærvær og respekt. Vi mener, at ethvert menneske er enestående og værdifuldt i sig selv. Derfor er vores mission at værne om vores medmennesker ved at give basal hjælp og ved at protestere mod social uretfærdighed og nedgøring af menneskets værdi.
Kirkens Korshær hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark - særligt mennesker med liv præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug.
Kirkens Korshær er en landsdækkende organisation, og hver dag yder organisationens 9.000 frivillige og 450 ansatte en utrættelig indsats for at gøre en forskel i samfundet og for det enkelte menneske.