Talentech - Digital Workplace Supporter
This position is no longer accepting applications(closed Jul 25, 2026).
Talentech - Digital Workplace Supporter
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Digital Workplace Supporter
JP/Politikens Hus søger en IT-Supporter til Digital Workplace-teamet i København. Stillingen omfatter IT-support i en af Danmarks større medie virksomheder med flere lokationer og samarbejde i et team på 10 personer, der arbejder på tværs af vores kontorer i Aarhus og Rådhuspladsen i København. Stillingen indebærer telefonvagter samt tekniske opgaver og der må forventes periodiske rejser mellem Aarhus, København og andre udenlandske lokationer. Der må yderligere forventes at indgå i en rådighedsvagt uden for normal arbejdstid på sigt.
Hvad kan du forvente?
Yde teknisk support til vores medarbejdere via telefon, e-mail og on-site
Fejlfinding og problemløsning på hardware og software
Administration og vedligeholdelse af Microsoft 365 miljøet
Håndtering af sager i vores ITSM system (ServiceNow)
Supportere Videokonference udstyr i mødelokaler
Support af print- og kopiløsninger
Klargøre hardware og software på både Windows/Mac og mobiltelefoner
Implementering af nye løsninger og opdateringer i Microsoft 365
Dokumentation af processer og løsninger
Brugervejledninger
Hvad forventer vi af dig
Som Digital Workplace Supporter forventes det, at du har en IT-relateret uddannelse eller relevant baggrund. Vi ser gerne, at du har flere års erfaring inden for området samt kompetencer på systemadministratorniveau i Microsoft 365 og/eller Mac administrationsløsninger (eks JAMF). Kendskab til øvrige Microsoft-teknologier såsom Intune, SCCM, Active Directory, PowerShell mv. betragtes som en fordel.
Du er selvstændig, løsningsorienteret og kan kommunikere tekniske løsninger klart til ikke-tekniske brugere. Du trives med stramme deadlines i et miljø med hyppige udgivelser på flere platforme.
Kommunikationen i huset foregår både på Dansk og Engelsk, hvorfor det forventes at du behersker begge dele både mundtligt og skriftligt.
Du skal brænde for den gode brugeroplevelse og tænke i løsninger frem for begrænsninger.
Vi tilbyder
En interessant og udfordrende hverdag i en markant dansk medievirksomhed i fortsat udvikling, hvor digitalisering og dataanvendelse står højt på den strategiske og forretningsmæssige dagsorden.
Stillingen er på fuld tid og løn forhandles efter kvalifikationer. Det daglige arbejde foregår på Rådhuspladsen i København. Der vil være mulighed for hjemmearbejde i det omfang det giver mening for teamet og dine arbejdsopgaver.
Ansøgningsfrist den 31. August 2026 - Vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Stillingen søges online via https://jppol.dk/karriere/. Her skal du udfylde et skema med basisinformationer og vedhæfte en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, CV, m.m.
Spørgsmål til stillingen, kan rettes til teamleder Jens Wilbur på e-mail: jens.wilbur@jppol.dk eller telefon 28 56 57 96.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere.
JP/Politikens Hus er en af Danmarks førende medievirksomheder. Vores formål er at formidle oplysning, nyheder og debat til borgerne.
Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser. JP/Politikens Hus ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans og Watch Medier.
Med JP/Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks og Sveriges mest læste forfattere. Og i regi af Politikens Lokalaviser udgiver vi mere end 50 lokale ugeaviser i Danmark og Sverige.
JP/Politikens Hus beskæftiger 2.100 ansatte og havde i 2018 en omsætning på 2,8 mia. kr.
JP/Politikens Hus er Danmarks førende privatejede medievirksomhed, der udgiver troværdige nyhedstitler, bøger, ugeaviser og nichemedier som alle læses, ses og høres bredt i hele landet og som passer ind i vores mission om at skabe oplyste borgere.
Vores baggrund er dybt forankret i trykt papir, men vores nutid er dybt fokuseret på en digital fremtid. Det er derfor vi har oprettet fællesenheden Digital Udvikling & Teknologi som består af godt 200 digitalt kompetente mennesker, der arbejder engageret med alle aspekter af digital produktudvikling, herunder arkitektur, teknik, UX, data, design, infrastruktur, kunstig intelligens og god ledelse.
Vi tror på fejl, tillid og hurtig læring som grundlæggende elementer i at udvikle og vedligeholde digitale bæredygtige løsninger og vi tror på, at dygtige medarbejdere kan have alle aldre, alle etniciteter og alle køn.
Søg jobbet
Ansøgningsfrist: 31-08-2026
Arbejdssted: Rådhuspladsen, København
Stillingstype:
Del
Kontakt os