Talentech - Tekniker til vedligehold hos Stryhns Gruppen i Roskilde
This position is no longer accepting applications(closed Aug 20, 2026).
Summary
Maintenance technician for automation systems in a large Danish food production company, handling repairs, inspections, and improvements in a shift-based role.
Talentech - Tekniker til vedligehold hos Stryhns Gruppen i Roskilde
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Tekniker til vedligehold hos Stryhns Gruppen i Roskilde
Tekniker til vedligehold i Stryhns Gruppen i Roskilde
Har du lyst til at arbejde med fejlfinding og vedligehold af automationsanlæg indenfor en af Danmarks mest velkendte fødevarevirksomheder?
Vi har travlt og søger en ny kollega til vores Tekniske Afdeling i Stryhns Gruppen A/S i Roskilde. Stillingen er som udgangspunkt på skiftehold med skift mellem dag- og aftenhold hver 4. uge. Vi er i alt 11 medarbejdere i Teknisk Afdeling.
Du kommer til at indgå i vores team af 8 serviceteknikere og samarbejde med en række dygtige kollegaer, der har masser af viden at trække på. Hverdagen kan til tider være travl, da vi leverer store mængder fødevarer til de største detailkæder - ofte med kort varsel. Derfor er det vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt i et miljø med skiftende arbejdsopgaver. I travle perioder formår du at holde styr på egne opgaver og gør det gerne med et smil på læben.
Omgangstonen er uformel, og vi ønsker at skabe fleksibilitet mellem arbejde og fritid ved at hjælpe hinanden i teamet.
Søger du stillingen, har du erfaring med:
Fejlfinding og reparation af el- og mekaniske maskiner samt automatiske anlæg
Gerne kendskab til utility-udstyr som trykluftsanlæg, kedelanlæg, ventilation m.m.
Kendskab til arbejde med et vedligeholdelsessystem - Vi bruger API Pro
Erfaring arbejde indenfor fødevareproduktion er en fordel
Du vil i dit virke som tekniker hos Stryhn’s, blive beskæftiget med en række vedligeholdelsesmæssige arbejdsopgaver, samtidig med at der vil være mulighed for deltagelse i fremtidige projekter.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af at:
• Udføre planlagt vedligehold og inspektioner på vores produktionsanlæg
• Løse tekniske problemer, der opstår akut i produktionen, både mekanisk og elektrisk
• Gennemføre forbedringer samt være opsøgende på opgaver der minimerer fejl, nedbrud og spild
• Sparre med og oplære vores operatører
• Være i dialog med leverandører og eksterne samarbejdspartnere
Hvad vi forestiller os om dig
• Du er faglært f.eks. automatikmekaniker, elektriker eller mekaniker, og har gerne kompetencer inden for det mekaniske og styringstekniske
• Du udfører dit arbejde med høj grad af engagement, ansvarlighed og effektivitet
• Du er proaktiv og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver og deres udførelse
• Det er en fordel, hvis du kan begå dig på engelsk
Hvad vi tilbyder dig
• God instruktion og oplæring til vores arbejdsopgaver og maskinpark, herunder arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og kvalitet
• Gode vilkår efter gældende overenskomst og en løn, som matcher dine kvalifikationer
• En god og stabil arbejdsplads med gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø, god kantineordning og sociale arrangementer
• Opgavehåndtering i vedligeholdelsesprogrammet API Pro
Hos Stryhns Gruppen hjælper vi danskerne til en nemmere og bedre hverdag - vil du være med?
Hvis stillingen lyder som noget for dig behøver du ikke at skrive en ansøgning men send gerne dit CV. Du er velkommen til at kontakte Teknisk Chef Lars Møller hvis du spørgsmål til stillingen, på mail: lars.moller@stryhns.dk eller evt. tlf.: +45 28406415. (sms i uge 30+31)
Ellers send minimum dit CV og gerne en ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Vi gennemgår alle indkomne ansøgninger samt afholder samtaler løbende. Seneste ansøgningsfrist er 23. august 2026. Grundet ferie forventes samtaler at starte fra uge 34.
Tillid til hinanden og et stærkt fællesskab - dét er vores opskrift på den gode hverdag
Når du arbejder hos Stryhns Gruppen A/S, bliver du en del af en større produktionsvirksomhed med fokus på kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Hos os får du stærkt fællesskab med energiske kolleger, der ikke er bange for at give en hånd med. Vi har gode arbejdsforhold og en høj medarbejdertilfredshed med fokus på udvikling af vores dygtige medarbejdere gennem forskellige udviklings- og uddannelsesforløb.
Ansøgningsfrist
23-08-2026
Startdato
Start hurtigst muligt
Arbejdstid
Arbejdssted
Roskilde
Kontakt os
Lars Bang Møller
Teknisk Chef
28406415
Følg os på de sociale medier
Del
Med sin mere end 80 år lange historie er Stryhns Gruppen efterhånden blevet en institution i dansk fødevareproduktion. Et iværksættereventyr drevet af passionen for postejer, som med tiden har udviklet sig til en moderne fødevarekoncern med fem fabrikker fordelt over hele landet. I dag tæller Stryhns Gruppen mere end 400 passionerede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre hverdagen nemmere gennem vores portefølje af brands, som bl.a. tæller Stryhn’s Leverpostej, Jensens Køkken, Graasten, K-Salat og Langelænder. Forskellige produkter med dét tilfælles, at de har en årelang tradition for høj kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort Stryhns Gruppen til en del af danskernes hverdag.