Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Danmarks Idrætsforbund

Team Manager til Powerchair Floorball

Posted Updated
Discussion

Vi søger en teammanager for det danske landshold i powechair floorball.

Forberedelserne og rejsen mod EM 2028 for det danske landshold i powerchair floorball er i fuld gang - og vi leder med lys og lygte efter en ny teammanager, der vil med på rejsen.

Som teammanager for vores landshold vil du få en central og vigtig rolle. Med ansvaret for at koordinere, planlægge og udføre alle administrative såvel som praktiske opgaver forbundet med landsholdet, vil du være den samlende skikkelse, der sikrer sammenhæng på tværs af spillere, landstrænere og den øvrige stab.


Dette kræves der i rollen:

  • Du skal være struktureret og være i stand til at kunne holde det overordnede overblik.

  • Du skal være initiativrig og ikke bange for at gå forrest.

  • Du skal være ansvarsbevidst og pligtopfyldende.

  • Du skal trives med administrativt, praktisk og koordinerende arbejde.

  • Du skal besidde gode kommunikative evner, herunder kunne begå dig på engelsk både skriftligt og mundtligt.

  • Du skal sætte en dyd i at sikre, at landsholdet har de bedste betingelser og forhold omkring sig, når holdet er samlet, så det udelukkende er præstationerne på banen, som spillere og trænere skal fokusere på.

  • Du skal tilegne dig et stort indblik i sporten, herunder opnå kendskab til reglerne og klassifikationssystemet.

  • Du skal være bekendt med Parasport Danmarks anti-dopingpolitik og øvrige politikker.

  • Du skal være indstillet på at deltage i forbindelse med diverse officielle arrangementer forbundet med landsholdet, herunder særligt til træningssamlinger og turneringer/slutrunder.

Dette indebærer rollen som team manager:

Som teammanager er du motoren, der får det hele til at løbe rundt. Du er den samlende person med det overordnede ansvar for driften af landsholdet i tæt samarbejde med landstrænerteamet, den øvrige stab og Powerchair Floorball Danmark. Det er dig, der har det forkromede overblik, og som håndterer alle de administrative og praktiske opgaver omkring landsholdet.

Ved såvel træningssamlinger som ved internationale stævner og mesterskaber vil du være ansvarlig for alt omkring landsholdet, der ikke er direkte sportsligt relateret. Du vil således være ansvarlig for planlægning, koordinering og gennemførelse af de administrative og praktiske opgaver, der er forbundet med de aktiviteter (træningssamlinger, mesterskaber mv.) som landstrænerteamet og Powerchair Floorball Danmark har fastlagt.

Du vil være landsholdets primære kontaktperson udadtil, og skal sikre videreformidling af relevant information til spillerne, landstrænerteamet, den øvrige stab og andre relevante personer og interessenter omkring landsholdet.


Mængden af opgaver og aktiviteter vil variere meget alt efter periode. I slutrunde-år (lige år) må der forventes væsentligt flere opgaver og aktiviteter end i ulige år.

Landsholdet har Musholm Ferie, Sport og Konferencecenter i Korsør som fast træningscenter, og derfor vil langt størstedelen af aktiviteterne foregå der, ligesom de oftest vil foregå i weekenderne.

Det forventes, at du som team manager deltager i langt størstedelen af landsholdets samlede aktiviteter.

Vi tilbyder dig:


Vores landshold består af en flok engagerede og dedikerede mennesker – og med VM-sølv, VM-guld og EM-bronze inden for de seneste otte år, vil du opleve et ambitiøst miljø, hvor kammeratskab går hånd i hånd med ambitioner og professionalisme. Alle spillere har et større fysisk handicap, herunder eksempelvis muskelsvind, cerebral parese, sklerose eller erhvervede skader.

Vi tilbyder et fantastisk fællesskab, et stærkt sammenhold og store unikke oplevelser. Du vil få mulighed for at erhverve dig en masse erfaringer med parasport, og hvor dine evner til at problemløse og få ting til at ske, vil komme til sin fulde ret.

Vi tilbyder naturligvis en god og tryg indføring i opgaverne med mulighed for tæt og løbende sparring, så du kommer godt fra start.

Der arbejdes frivilligt omkring landsholdet, og der kan således ikke tilbydes en lønkompensation.
Alle omkostninger forbundet med rollen som team manager herunder transport, overnatning og forplejning får du naturligvis dækket.

Ansøgningsproces:

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vil som minimum være gældende til og med juni 2028 med evaluering inden. Vi afholder samtaler løbende, og lukket annonceringen, når vi har fundet det rette match.

Hvis du har behov for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Powerchair Floorball Danmarks formand Danni Mogensen på formand@powerchairfloorball.dk 


Hvis du ønsker at se mere om powerchair floorball, kan du besøge os på vores Facebook side her:

Du kan også se nogle videoteasere her:

- Kort introduktion til sporten:
- Højdepunkter fra EM 2024:
- Danmarks bronzekamp fra EM 2024: FINAL 3/4 | Denmark - Italy / European Championship 2024, IPCH Powerchair Hockey



Vi glæder os til at høre fra dig!





Apply

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.