Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Hofor

NewBe an early applicant

Tech Lead til Microsoft Dynamics 365 CE

Posted Updated
Discussion

Hos os er gode IT-løsninger afgørende for en sikker og stabil forsyning. I takt med at vores digitale løsninger, platforme og forretningsbehov udvikler sig, styrker vi nu vores kompetencer inden for løsningsdesign. Derfor søger vi en Tech Lead, som kan være med til at sikre sammenhængende, skalerbare og fremtidssikrede løsninger på tværs af organisationen.

Rollen bliver central i både videreudviklingen af eksisterende løsninger og i designet af nye digitale kapabiliteter, hvor du bidrager med arkitektur, design og teknisk sparring fra idé til implementering.

Videreudvikling og drift af Dynamics 365 CE
Du bliver en del af et team med et tæt tværgående samarbejde, hvor vi udvikler, videreudvikler og forvalter vores Dynamics 365 CE-platform. Du får en central rolle i at sikre, at nye løsninger og funktioner bygger på en solid forståelse af den eksisterende platform, datamodeller og arkitektur. Målet er at skabe løsninger, der er skalerbare, sikre og effektive samt understøtter platformens fortsatte udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Samarbejde med interne udviklere samt leverandører om design, arkitektur og modellering af nye og eksisterende løsninger
  • Samarbejde med Dataværket om datamodellering, dataintegrationer og etablering af fælles principper for dataudveksling og datakvalitet på tværs af platforme
  • Videreudvikle og modernisere Dynamics 365 CE-platformen med afsæt i en dyb forståelse af den eksisterende arkitektur, datamodel og forretningsprocesser
  • Bidrage til udformning, principper og vedligeholdelse af rammer for udvikling, datadesign og datamodeller på CE-platformen
  • Løbende udvikling af platformen, herunder identificerer områder til refaktorering samt sikre opdatering af Dynamics 365-standardapps, Power Pages og tredjepartsløsninger
  • Udføre code review og bidrage med forbedringsforslag til eksisterende løsninger

Høj faglighed og fokus på effektive og værdiskabende løsninger
Du motiveres af at udvikle robuste løsninger, som skaber værdi for brugerne. Du ser løsningerne i en større sammenhæng og forstår samspillet mellem forretning, data, arkitektur og drift. Du tager ejerskab, følger op på dine opgaver og er ærekær omkring kvaliteten af dit arbejde. Samtidig er du motiveret for løbende at udvikle dine kompetencer inden for Microsofts platforme og teknologier og inspirere dine omgivelser til at løfte både løsninger og faglighed til næste niveau.

Herudover forventer vi, at du har erfaring med:

  • At omsætte forretnings-, forsyningsbehov til teknologiske løsninger
  • Dynamics 365 CE og Power Platform, herunder Model-driven Apps, Power Automate og Canvas Apps, derudover kendskab til flere af standardapplikationerne som fx Field Service
  • Design af datamodeller og løsningsarkitektur på Power Platform samt Microsoft Fabric
  • CI/CD, Azure DevOps og Application Lifecycle Management (ALM)
  • Drift af løsninger samt forståelse for sikkerhed, governance og best practices på platformen
  • Udvikling i C#/.NET, JavaScript/TypeScript og PowerShell
  • Anvendelse af Copilot Studio AI agenter og proces understøttelse

26 dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af en sektion, hvor samarbejde og videndeling er i højsædet – både i dit eget team som hedder MS Platforme og i tæt parløb med sektionens andre Tech Leads og Løsningsdesignere.

Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.

Sådan bliver du vores kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest 8. november 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen.

Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.

Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. På anden samtale vil der være en opgave, som du skal løse.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Mevlije Durmishi på mevdur@hofor.dk eller tlf.: 2795 2581

Denne stilling kræver sikkerhedsgodkendelse til ”Fortroligt”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Skills

What Lead Solutions Engineering jobs ask for — and how much of it you have →
Apply

See also

Solutions Engineering jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.