Skip to content

Search jobs inside your AI agent. ClaudeChatGPTCursorGrok Bot

Connect

Atea

NewBe an early applicant

Technical Product Advisor – Hardware & Tenders

Posted Updated
Discussion

Description

Bliv teknisk rådgiver for globale kunder i Atea

Når Atea leverer hardwareløsninger til internationale kunder, er det afgørende, at de rigtige produkter bliver valgt, kvalitetssikret og udviklet gennem hele kontraktperioden. Derfor søger vi en teknisk stærk Technical Product Advisor der kan omsætte forretningskrav og udbudsmateriale til konkrete hardwareløsninger og fungere som betroet rådgiver for både kunder, leverandører og interne teams.

Rollen er for dig, der trives med at kombinere dyb teknisk viden om hardware med kommerciel forståelse og stakeholder management. Du bliver en central del af vores Product & Offering Specialists-team i Global Delivery Services, hvor du får ansvar for at sikre, at kundernes produktkataloger er teknisk relevante og i overensstemmelse med kontrakt- og udbudskrav.

Der vil forekomme rejsedage i forbindelse med stillingen.

Dine primære opgaver

  • Agere teknisk rådgiver over for kunder og interne interessenter omkring hardwareprodukter og teknologivalg
  • Sikre det kommercielle og tekniske ejerskab af kundernes produktkataloger gennem hele kontraktperioden
  • Analysere og omsætte krav fra udbud, kontrakter og kundebehov til konkrete produktanbefalinger
  • Drive dialogen med producenter og leverandører omkring produkter, roadmaps og lifecycle management
  • Understøtte beslutninger om produktvalg, standardisering og tekniske prioriteringer
  • Kvalitetssikre produkter og løsninger i forhold til kundens krav og aftaler

Om dig

For at få succes i rollen er det vigtigt, at du både kan udfordre, rådgive og skabe tillid gennem din tekniske faglighed.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid teknisk viden om hardwareprodukter som pc'er, notebooks, workstations eller og tilbehør
  • Har erfaring med offentlige eller større komplekse udbud og forstår betydningen af kravspecifikationer og compliance
  • Har arbejdet med teknisk produkt- eller løsningsrådgivning over for kunder eller interne interessenter
  • Kan navigere mellem forretning, teknik og leverandører uden at miste overblikket
  • Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk
  • Er struktureret, tager ansvar og følger opgaver helt til dørs

Du vil sandsynligvis ikke trives i rollen, hvis du primært søger en klassisk drifts- eller administrationsrolle. Drift og administration er en del af jobbet, men værdien skabes især gennem din evne til at omsætte teknisk indsigt til rådgivning og kvalificerede beslutninger.

Til gengæld kan du få stor succes, hvis du motiveres af at være den faglige ekspert, som andre søger sparring hos, når komplekse hardwarevalg skal træffes

Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes af PET.

Derfor skal du vælge Atea

Hos os får du en rolle med stor faglig indflydelse på nogle af Ateas største internationale kunder. Du bliver en del af et specialiseret team, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og tager fælles ansvar for leverancerne.

Du får samtidig mulighed for at arbejde tæt sammen med globale producenter, internationale kunder og dygtige kolleger på tværs af organisationen. Rollen giver både stor synlighed og mulighed for at udvikle din tekniske ekspertise yderligere.

Ansættelsesdato

Snarest muligt.

Ansættelsessted

Ballerup eller Aarhus.

Ansøgningsfrist

Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille Østerbye på 30 78 06 27.

Vi bygger Danmark med it

Sammen med vores kunder og samarbejdspartnere bygger vi et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Vi leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for vores kunders forretning. Vi gør det, fordi vi tror på, at it er og bliver den væsentligste drivkraft bag Danmarks succes. Med vores mere end 1400 medarbejdere har vi en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum og noteret på Oslo Børs.

Skills

Apply

See also

Hardware jobs by country — openings, pay and top skills →