Technical sales & solution specialist
Job - Technical sales & solution specialist - alumichem.com
Skip to content
Search
Technical Sales & Solution Specialist
Kan du åbne døre, hvor andre ser lukkede markeder?
Skab ny forretning i Danmark for en specialiseret, international virksomhed, hvor din indsats har direkte betydning for smartere vandbehandling, ressourceeffektivitet og den grønne økonomi.
Alumichem søger en Technical Sales & Solution Specialist til vores danske salgskontor. Rollen er til dig, der motiveres af at finde nye muligheder, opbygge stærke kunderelationer og kombinere teknisk forståelse med et naturligt kommercielt drive.
Vi er en mindre international virksomhed med høj faglighed, korte beslutningsveje og ambitioner om fortsat vækst. Hos os får du friheden til selv at drive dit salgsarbejde - og opbakningen fra tekniske specialister og engagerede kolleger, der ved, at de bedste løsninger skabes i tæt samarbejde med kunderne
Om rollen
Du arbejder tæt sammen med tekniske specialister, Commercial Operations, produktion og ledelse - og får stor frihed til at forme din egen pipeline, udvikle nye kunder og omsætte markedsmuligheder til langsigtede kunderelationer.
Du arbejder tæt sammen med tekniske specialister, Commercial Operations, produktion og ledelse - og får stor frihed til at forme din egen pipeline, udvikle nye kunder og omsætte markedsmuligheder til langsigtede kunderelationer.
Du bliver en central spiller i vores vækstrejse med stor frihed til at forme din egen pipeline, udvikle nye kunder og påvirke den kommercielle retning. Rollen kræver både kommercielt drive, struktur og evnen til at skabe tillid hos kunder og samarbejdspartnere.
Dine primære opgaverNy forretningsudvikling - dit primære fokus
Opsøge og udvikle nye kunder, segmenter og markedsmuligheder i Danmark
Opbygge og vedligeholde en stærk personlig pipeline med tydelig fremdrift
Lede og lukke komplekse tekniske B2B-salgsforløb fra første kontakt til underskrevet aftale
Identificere de kunder og problemstillinger, hvor Alumichem kan skabe størst værdi
Omsætte markedsindsigt til målrettede kommercielle initiativer
Kommerciel eksekvering
Eje dine kunder, opportunities og pipeline fra kvalificering til lukning
Sikre høj kvalitet i forecast, CRM-disciplin og opfølgning
Drive momentum i salgsprocessen gennem struktur, vedholdenhed og klare næste skridt
Bidrage til en professionel og resultatorienteret salgsproces med højt ejerskab
Tekniske løsninger og kunderelationer
Sikre struktur i kundeopfølgning, serviceaktiviteter og CRM, så ingen muligheder går tabt
Identificere muligheder for forbedringer, før driftsproblemer udvikler sig til større udfordringer
Opbygge stærke kunderelationer gennem faglig sparring, troværdig rådgivning og løbende opfølgning
Rådgive om tekniske løsninger, så kemi, procesudstyr og drift spiller optimalt sammen
Være tæt på kunderne - både hos dem lige om hjørnet og dem, der kræver en længere køretur - for at forstå deres udfordringer og omsætte dem til løsninger
Hjælpe kunder med at optimere vandbehandling i alt fra industrikedler og procesanlæg til kommunale vand- og spildevandsanlæg
Samarbejde og faglig sparring
Samarbejde tæt med tekniske specialister, Commercial Operations, produktion og ledelse
Bidrage med kommerciel sparring på større eller komplekse muligheder
Være en professionel repræsentant for Alumichem i dialogen med kunder og samarbejdspartnere
Din profil
Du er en erfaren kommerciel profil, der trives tæt på kunderne og tager naturligt ejerskab for hele salgsprocessen. Du har energi, struktur og tålmodighed til at arbejde med komplekse beslutningsprocesser - og du drives af at vinde ny forretning på en professionel og langsigtet måde.
Vi forestiller os, at du har:
Dokumenterede resultater inden for teknisk B2B-salg og udvikling af ny forretning
En stærk hunter-mentalitet - kombineret med evnen til at opbygge tillid og langvarige relationer
Erfaring med slutkunder, distributører og/eller indirekte salgskanaler
Brancheerfaring fra kemi, vand, miljø, procesindustri eller beslægtede områder vil være en fordel
Forståelse for offentlige udbud - eller lyst til at udvikle stærke kompetencer på området
Solid forretningsforståelse, høj selvstændighed og evnen til at prioritere skarpt
Flydende dansk og engelsk i skrift og tale
Vi tilbyder
Hos Alumichem får du en seniorrolle med direkte indflydelse på vores vækst i Nordeuropa. Du får stor frihed til at planlægge din salgsindsats, mulighed for at sætte dit præg på markedstilgang og pipeline-opbygning - og kort vej fra idé til beslutning.
Du bliver en del af en international virksomhed i mindre skala, hvor faglighed, ansvar og samarbejde går hånd i hånd. Vi tror på handlekraft, nærhed til kunderne og på, at gode idéer skal kunne omsættes hurtigt til konkrete handlinger.
En central rolle med stor kommerciel indflydelse
Høj grad af autonomi og ansvar for egen pipeline
Mulighed for at præge vores vækst og markedsudvikling i Nordeuropa
Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
En international arbejdsplads med korte beslutningsveje
Konkurrencedygtig lønpakke med bonusordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og firmabil
Om Alumichem
Hos Alumichem arbejder vi dér, hvor vand møder udfordringer.
Vi udvikler og leverer specialiserede løsninger til drikkevand, spildevand og industriel procesvandbehandling. Vores kunder står over for stigende krav til ressourceeffektivitet, miljøpåvirkning og driftsstabilitet - og her bidrager vi med løsninger, der hjælper dem med at optimere processer, reducere spild og udnytte vandressourcer mere effektivt.
Det betyder, at vores arbejde har en direkte og konkret indflydelse på den grønne økonomi: bedre vandudnyttelse, mere effektive industrielle processer og ansvarlig håndtering af kritiske miljøudfordringer. Hos os sælger du ikke bare produkter - du hjælper kunder med at løse problemer, der har reel betydning for både drift, miljø og fremtidens ressourceforbrug.
Alumichem er grundlagt af iværksættere og er fortsat præget af en kultur med korte beslutningsveje, høj faglighed og stor handlefrihed. Vi har hovedkontor i Birkerød, produktion i Kalundborg samt internationale aktiviteter via selskaber, salgskontorer og projekter uden for Danmark.
Når du bliver en del af Alumichem, bliver du en del af en international vækstvirksomhed, hvor dine idéer, din faglighed og dit engagement er med til at forme den videre udvikling.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
For mere information om stillingen kontakt Christian Bang-Møller, CCO Technology, Tel: +45 25 27 82 06
SHARE
Info
Titel: Technical Sales & Solution Specialist
Post date: 16.07.2026
Deadline for ansøgning: Hurtigst muligt
Contact
NEWS
Applications
PRODUCTS & SERVICES
ABOUT
Toggle Menu Close
Search for:
Search