Teknisk Kunderådgiver
Teknisk Kunderådgiver
Ansøg
remote type
Hybrid
locations
Breeltevej 18 Hørsholm
time type
Fuld tid
posted on
Slået op i går
job requisition id
R1070794
Er du tømrer, elektriker eller har du erfaring fra byggebranchen? Kan du lide at hjælpe andre med tekniske spørgsmål og finde gode, praktiske løsninger? Så er du måske vores nye Tekniske Kunderådgiver hos VELUX.
Hos VELUX søger vi en kollega, som har lyst til at bruge sin byggetekniske erfaring i en rolle med masser af kundekontakt og faglig sparring. Du kommer til at hjælpe både private boligejere, håndværkere, forhandlere og kolleger med rådgivning om vores produkter og løsninger.
Det er en rolle, hvor du får mulighed for at bruge din erfaring fra byggebranchen på en ny måde og gøre en reel forskel for kunder, der står midt i alt fra små renoveringer til større byggeprojekter.
Mød dit kommende team
Du bliver en del af vores kundeservice-team på hovedkontoret i Hørsholm.
Vi er et team af rådgivere med forskellige faglige baggrunde, som hver dag hjælper tømrere, trælaster og husejer med alt fra produktvalg og projekter til tekniske spørgsmål om installation og anvendelse.
Hos os er det vigtigt, at vi hjælper hinanden og gør hinanden bedre. Derfor er godt samarbejde en naturlig del af hverdagen. Vi sætter pris på faglig nysgerrighed, en praktisk tilgang og kolleger, der gerne deler deres erfaring med resten af teamet.
Hvad vi tilbyder
Som Teknisk Kunderådgiver får du en varieret hverdag, hvor du kombinerer teknisk rådgivning og kundekontakt.
Mere specifikt vil dine opgaver være at:
Besvare tekniske spørgsmål om ovenlysvinduer, gardiner, solafskærmning og elektriske produkter
Finde løsninger på udfordringer i forbindelse med installation og renovering
Rådgive kunder via telefon og e-mail.
Hjælpe kunder med at vælge de rigtige VELUX-løsninger til deres projekter
Samarbejde tæt med kolleger inden for salg og kundeservice
Bidrage til at sikre en god kundeoplevelse og høj kvalitet i vores rådgivning
Hvad du bringer med dig
Du har sandsynligvis prøvet at stå på en byggeplads og ved, hvilke udfordringer der kan opstå i praksis. Samtidig kan du lide dialogen med mennesker og motiveres af at hjælpe andre videre, når de har brug for sparring.
Måske er du:
Tømrer
Elektriker
Byggetekniker
Eller har en anden relevant baggrund fra byggebranchen
Klar til at søge?
Læs mere om VELUX Gruppen på www.velux.com , hvor du kan finde information om, hvordan det er at arbejde hos os, og hvad du kan forvente af vores rekrutteringsproces.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, indtil vi har fundet det rette match.
Alle henvendelser behandles fortroligt.