Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Tivoli

Open 15d

Tivoli søger en Media Manager til marketingafdelingen med ansvar for den samlede medieindsats

Posted Updated 3 views
Discussion

Om stillingen

Vil du være med til at sætte retningen for Tivolis medieindsats og sikre, at vores kampagner rammer de rette målgrupper med både kreativitet og dokumenteret effekt?

Tivoli søger en Media Manager, der trives i krydsfeltet mellem strategi, data, kreativitet og eksekvering. Du motiveres af at omsætte indsigter til stærke medieplaner og skabe resultater på tværs af mange samtidige kampagner.

I Tivoli bliver du en del af marketingafdelingen med ca. 33 kolleger. Her samarbejder du med Brand Managers, Content Teams, Digitalt Salg, bureaupartnere og interne interessenter om kampagner på tværs af Tivolis forretningsområder. Du refererer til Head of Brand & Campaign og indgår i Brand & Campaign-teamet sammen med vores anden Media Manager, grafikere og Brand Managers.

Som Media Manager i Tivoli får du en central rolle i planlægningen og udviklingen af vores samlede medieindsats. Media Managers er nøglepersoner i samarbejdet med vores mediebureau og er med til at sikre, at vores mediebudgetter investeres effektivt, at vi vælger de rette kanaler, og at vores indsatser løbende optimeres og evalueres på baggrund af data, performance og indsigter.

Vi leder efter en profil, der er nysgerrig på nye muligheder i medielandskabet og tør udfordre de klassiske løsninger. Du ser kreativitet som en vigtig del af mediestrategien og kan udvikle kampagnegreb og medievalg, der både skaber opmærksomhed, styrker Tivolis brand og bidrager til den ønskede forretningseffekt. Du er struktureret, nysgerrig, analytisk og samarbejdsorienteret. Du tager ansvar, arbejder systematisk og følger opgaver helt til dørs.

Dine primære opgaver

  • Planlægge og udvikle medieindsatser på tværs af paid, owned og earned kanaler

  • Udarbejde mediestrategier og kampagneoplæg i tæt samarbejde med brand managers, content teams og bureaupartnere

  • Drive kampagner fra planlægning til optimering og evaluering med afsæt i data og performance

  • Identificere og udvikle nye, kreative muligheder i medielandskabet, der styrker både opmærksomhed og effekt

  • Sikre løbende læring gennem medieevalueringer, vidensdeling og indsigter om målgrupper, kanaler og performance

  • Bidrage til planlægning og opfølgning på mediebudgetter på tværs af kampagner og forretningsområder

  • Være en central sparringspartner i samarbejdet med vores mediebureau

Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med medieplanlægning, enten fra annoncørsiden eller et mediebureau

  • Har arbejdet med kampagner fra strategi og planlægning til eksekvering og evaluering

  • Kan omsætte data og indsigter til konkrete anbefalinger og handlinger

  • Balancerer kreativ nytænkning med fokus på effekt, målgrupper og forretningsværdi

  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket, når flere projekter og deadlines løber parallelt

  • Trives med både strategisk planlægning og praktisk eksekvering

  • Kommunikerer klart og samarbejder naturligt på tværs af fagligheder

  • Bidrager til et stærkt samarbejde og har blik for både teamets og Tivolis samlede mål

Til gengæld tilbyder vi

  • En central rolle i udviklingen af Tivolis medieindsats

  • En fuldtidsstilling som funktionær med løn efter erfaring og kvalifikationer

  • Mulighed for at arbejde med et veletableret brand og kampagner på tværs af mange målgrupper, kanaler og forretningsområder

  • Et fagligt miljø med plads til at udfordre eksisterende løsninger og afprøve nye idéer

  • Tæt samarbejde med dygtige kolleger og eksterne specialister

  • Attraktive medarbejderfordele, herunder fri adgang til Tivoli og alle de ture i forlystelserne, du orker med dine kolleger eller din ledsager

Ansøgning

Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

For at ansøge, tryk på “Ansøg nu”..

Spørgsmål til stillingen er velkomne og kan rettes til Head of Campaign Trine Qvistgaard på trqv@tivoli.dk eller HR Business Partner Marc Göranson-Svare på mags@tivoli.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026

Om Tivoli

Tivoli er en af Danmarks mest ikoniske arbejdspladser midt i København, med over 2.400 medarbejdere på tværs af Tivoli og Nimb. Tivoli Marketing består af kreative, kommercielle håndværkere med specialer inden for Digital, Content, Media, Grafisk samt kampagne- og brandarbejde, og holder til på Tivolis kontor på Axelborg over for hovedindgangen.

Apply

See also

Management jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available