Tivoli søger tømrer til fastansættelse
Talentech - Tivoli søger tømrer til fastansættelse
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Tivoli søger tømrer til fastansættelse
Rutschebanen - eller din nye hjemmebane?
Der findes en masse spændende tømrerjobs. - Og så findes der tømrerjobs, hvor dit håndværk bliver en del af noget, som gæster har glædet sig til i generationer.
I Tivoli søger vi en faglært tømrer, der har lyst til at få sin daglige gang omkring et af Danmarks mest ikoniske vartegn, den mere end 100 år gamle Rutschebane. Her bliver du en vigtig del af arbejdet med at bevare, vedligeholde og udvikle noget, som millioner af gæster har et særligt forhold til.
Rutschebanen bliver din naturlige hjemmebane, men du bliver samtidig en del af Forlystelsesdrift - og vedligehold, hvor vi hjælper hinanden på tværs af Haven. Derfor vil du også bidrage til opgaver på andre forlystelser og indimellem ligeledes på historiske bygninger, restauranter og områder, hvor dit håndværk gør en forskel.
Hos os handler arbejdet ikke kun om at reparere og vedligeholde. Det handler om at forstå håndværket bag oplevelsen og sikre løsninger, der kan holde til både tidens tand og hundredtusindvis af gæster. Når gæsterne nyder en tur på Rutschebanen eller går gennem Haven, er det ofte uden at tænke over alt det arbejde, der ligger bag. Det er præcis dét arbejde, du bliver en vigtig del af.
Du bliver en del af Forlystelsesdrift - og vedligehold - et team på ca. 30 medarbejdere med høj faglighed, godt samarbejde og stor stolthed over det, vi afleverer. Hos os er en opgave først løst, når den er løst ordentligt.
Inden du læser videre, så se endelig denne video om hverdagen på Rutschebanen.
En smagsprøve på, hvad der venter dig af fantastiske opgaver og oplevelser
Dine primære opgaver og ansvarsområder:
Du har din daglige gang omkring Rutschebanen og udfører vedligeholdelses- og reparationsopgaver på forlystelsen, men som nævnt ovenfor, også øvrige forlystelser samt tømreropgaver i Haven
Du laver forebyggende gennemgang og løbende kontrol, så konstruktioner er sikkerhedsmæssigt forsvarlige og i god stand
Du ser Haven med gæstens øjne og reagerer, når kvaliteten halter
Du er med til at planlægge, koordinere og prioritere opgaver, så de bliver løst i den rigtige rækkefølge
Du forbereder opgaver på værkstedet, så montage og reparationer kan udføres effektivt
Du bidrager til et sikkert arbejdsmiljø og et tæt samarbejde på tværs af fagligheder
Du samarbejder med kolleger på tværs af fagligheder og ved, hvornår en opgave kræver flere hænder eller anden ekspertise
Vi forventer, at du:
er faglært tømrer og stolt af dit håndværk.
er vant til at planlægge og koordinere arbejdsopgaverne
har respekt for traditionelt træarbejde og værdsætter kvalitet, der kan holde i mange år.
lægger vægt på detaljen og forstår, at godt håndværk ofte er dét, gæsterne ikke lægger mærke til - fordi det bare fungerer.
trives med at tage ansvar for et område og finder motivation i at se resultaterne af dit arbejde leve videre år efter år.
kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god samarbejdspartner for kolleger og eksterne håndværkere.
Til gengæld tilbyder vi:
En fuldtidsstilling med en helt særlig hjemmebane på Rutschebanen
Et job, hvor du får mulighed for at arbejde med både klassisk håndværk, historiske konstruktioner og moderne vedligeholdelse
En stabil arbejdsplan året rundt med opgaver både i og uden for sæson.
Der vil forekomme weekendarbejde, ca. Hver 4.-5 uge. (fri mandag i samme uge, samt mandag ugen efter.)
En selvstændig hverdag med stor indflydelse på planlægning og prioritering af opgaver
Et solidt fagligt og socialt fællesskab med håndværkere på tværs af Haven
Alle de ture, du selv orker i forlystelserne - også med mulighed for at invitere familie og venner med i Tivoli
Fastansættelse på Industriens Overenskomst
Om os:
I Tivoli bygger vi ikke kun i træ og stål - vi bygger rammerne om minder, traditioner og oplevelser, som vores gæster tager med sig videre. Som tømrer bliver du en del af det arbejde.
Vi rummer så mange forskellige medarbejdere, at selvom du møder ind samme sted hver dag, er der altid nye mennesker i kantinen. I teamet har vi et godt sammenhold, men vi render lige så meget på hinanden som på nogle af de mange andre fagligheder, der er ansat i Tivoli.
Vi ser frem til at byde dig velkommen som kollega og lover dig, at det ikke bliver kedeligt.
Kribler det i fingrene ved tanken om at arbejde med træ i Tivoli
Så send endelig din ansøgning afsted. Vi vil glæde os til at modtage den.
Vi forventer at afholde samtalerne i uge 35. Du vil høre fra os efter ansøgningsfristen den 19. august 2026.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger/CV pr. mail. Du skal uploade din ansøgning/CV via linket i dette opslag.
Hos os er dit engagement og dine evner det vigtigste - ikke dit efternavn, køn eller alder - uanset hvem vi er, eller hvad vi arbejder med, er vi alle lige vigtige i forhold til at få gyngerne og karrusellerne til at svinge.
Ansøgningsfrist
19-08-2026
Arbejdstid
Arbejdssted
Hjemmeside
tivoli.dk
Kontakt os
Rikke Danneris Nielsen
HR Business Partner
E-mail
Thomas Münter
Leder af Forlystelsesvedligehold
E-mail
+ 45 22633816
E-mail
E-mail
Flere ledige stillinger
Del
Share
Share
Post
Email
Share
Følg os på de sociale medier
Om Tivoli
Annonce - Introduktionstekst