freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

To erfarne Data Engineers til databehandling i et spændende udviklingsmiljø

I kontoret Gæld Data har vi ansvaret for at designe og opbygge et solidt fundament af data på inddrivelsesområdet. De store mængder data bliver brugt til regnskabsafstemninger, rapportering på nøgletal, produktionsstyring, forretningsudvikling og analyser på gældsområdet. Vi søger derfor dygtige kollegaer til at bistå med opgaver inden for databehandling, datavarehusudvikling og visualisering.”I vores kontor brænder vi for at opbygge datavarehus af høj kvalitet. Vi skaber løsninger, der giver værdi for vores brugere og understøtter gældsinddrivelsen”, siger kontorchef Janus Agerbo og fortsætter: ”Hos os er du med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave og dygtiggøre dig samtidigt.”Er du specialist i data engineering og er på kig efter nye udfordringer , og kan du tænke fremad, samarbejde og lære fra dig, så er det dig vi har brug for.

Databehandling, datavarehusudvikling og visualisering

Du kan se frem til at blive en del af de nuværende data- og udviklingsteams i Gæld Data. Vi arbejder efter agile principper og har et tæt samarbejde med vores forretningspartner Gældsstyrelsen.

Som en del af teamet vil dine opgaver blandt andet være at:

  • bidrage til datavarehusmodellering samt tekniske og forretningsmæssige afklaringer
  • håndtere og modellere komplekse datastrukturer og store datamængder med høj opdateringsfrekvens
  • transformere data til fx udstilling i datamarter til analytikere internt og eksternt
  • udvikle nøgletalsrapportering i PowerBI
  • drifte datavarehuset, datamarter og rapporteringer

Samarbejde og lyst til at arbejde med data

Det er et krav, at du har en relevant lang videregående naturvidenskabelig, f.eks. matematik eller fysik eller IT-faglig uddannelse, og at du har opbygget flere års relevant erfaring med opgaver inden for databehandling, datavarehusudvikling og visualisering. Derudover er det et krav, at du har erfaring med SQL og gerne med Informatica. Erfaring med finansielle data og datadrevet forvaltning vil være en fordel.

For at trives og få succes i rollen kræver det, at du:

  • evner at analysere og strukturere komplekse data- og forretningsmæssige problemstillinger
  • har en procesorienteret tankegang, så du kan tænke hele processen fra kritisk databehandling til levering af data til analytikere på gældsområdet eller styring af sagsbehandling
  • er god til at formidle komplekst stof til interessenter, som ikke har samme datamæssige baggrund som dig
  • har en positiv tilgang til arbejdsopgaver og nye udfordringer
  • er grundig, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt og effektivt
  • trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor samarbejde og en uformel omgangstone vægtes højt

Du vil gennemgå et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde med opgaverne.

Vi benytter SQL til håndtering af data og Informatica til modellering af datavarehuset.

Tiltrædelse snarest muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt ved Flintholm station.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available