Udviklingskonsulent med socialfaglig baggrund søges til at understøtte Røde Kors’ indsats for anbragte unge I Røde Kors
Summary
A maternity-cover development consultant role supporting the BackUp program that matches placed youth with Red Cross volunteers. Responsibilities include recruiting, screening, and matching young people with volunteers across Sjælland and Copenhagen, administrative documentation, and building municipal partnerships. The role requires a social work background (e.g., educator or social worker), expe
Udviklingskonsulent med socialfaglig baggrund søges til at understøtte Røde Kors’ indsats for anbragte unge I Røde Kors
Karriere
Dansk
English
Log indMin profilMin profil
Udviklingskonsulent med socialfaglig baggrund søges til at understøtte Røde Kors’ indsats for anbragte unge
Vil du bruge din socialfaglige viden til at skabe stærke relationer og hjælpe anbragte unge godt ind i voksenlivet? Så kan det være dig, vi leder efter. Vi søger en barselsvikar med kendskab til og interesse for målgruppen, som har lyst til at arbejde med frivillighed og samarbejde på tværs af sektorer.
Mange unge, der har været anbragt, mister deres netværk og nære voksne relationer, når de flytter fra deres anbringelsessted. Overgangen til voksenlivet kan derfor opleves usikker og ensom. En personlig relation til en voksen og adgang til sociale, ligeværdige fællesskaber har stor betydning for en tryg overgang til voksenlivet. I BackUp matches unge, som er, eller har været anbragt, med frivillige fra Røde Kors. Vi hjælper de unge med at finde det rigtige match, og de unge har mulighed for at påvirke matchprocessen for at sikre oplevelsen af medbestemmelse. Når matchet er lavet, følger vi tæt med i opstarten og understøtter løbende for at give relationen de bedst mulige betingelser for at lykkes.
Hvis du synes, det lyder som et meningsfuldt job, er det måske dig, vi leder efter. Stillingen er et barselsvikariat, der løber frem til august 2027 med mulighed for forlængelse.
Dine kerneopgaver
Rekruttering, screening, matchning og opfølgning af unge og frivillige på Sjælland og i Københavnsområdet
Formidling af projektet til unge, fagpersoner og kommunale samarbejdspartnere
Administrative opgaver, herunder registrering, dokumentation og skriftlig kommunikation
Bidrage til stærke samarbejder med kommuner og andre aktører
Projekt- og ideudvikling i et agilt projektdesign med høj grad af brugerinddragelse i samarbejde med teamet
Din profil
Du har en socialfaglig profil (fx pædagog eller socialrådgiver) gerne med relevant overbygning
Du har kendskab til anbringelsesområdet og erfaring med målgruppen
Du er tillidsvækkende, anerkendende og guidende
Du trives med at arbejde med fleksible arbejdstider
Du har et stærkt ressourcesyn og tør at være modig i både menneskelige møder og projektudvikling
Du møder udfordringer og barrierer uden at blive slået omkuld
Du har drivet og lysten til at agere "døråbner" hos mange forskellige samarbejdspartnere
Geografisk placering og fleksible arbejdstider
Du vil blive tilknyttet Røde Kors’ Landskontor i København og arbejde herfra. De unge, du skal matche, kan være fordelt på hele Sjælland, og der kan derfor forekomme rejseaktivitet, hvorfor du skal have adgang til bil. Møder og telefonsamtaler med unge og frivillige vil nogle gange skulle tages om eftermiddagen/aftenen, hvorfor du skal være indstillet på fleksible arbejdstider. I travle perioder med flere match kan du forvente at arbejde 1-3 eftermiddage/tidlige aftener om ugen. Du skal forvente weekendarbejde 2-4 weekenddage om året med stor mulighed for selv at planlægge hvornår. Du får rig mulighed for at strukturere din arbejdsdag, så fleksibiliteten skal opleves at gå begge veje.
Ansøgningsfrist 19. august med ønske om opstart hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende med opstart i uge 33. Samtaler afholdes på vores landskontor i København.
Stillingen søges elektronisk via vores hjemmeside www.rodekors.dk under "ledige stillinger".
Dine ansættelsesvilkår
Du ansættes på Røde Kors' overenskomstmæssige forhold, der ligger op ad den statslige overenskomst. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Du har mulighed for at deltage i kantineordning, kunstforening og personaleforening.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Adnan Ajineh på 53 84 99 54 i uge 29-31 og udviklingskonsulent Emma Hviid på 53 68 76 07 fra uge 32.
Du kan læse mere om BackUp her BackUp | Røde Kors (rodekors.dk)
Det bliver du en del af
Røde Kors er landets største humanitære organisation med 201 lokale afdelinger og mere end 40.000 frivillige. I National Afdeling er vi ca. 150 medarbejdere, der arbejder med at understøtte og udvikle Røde Kors’ nationale indsatser.
Du vil blive en del af Sektionen for Særligt Udsatte, og referere til sektionsleder Lise Lind. Du vil indgå i team BackUp, der består af en projektleder og fire konsulenter. Vi er er et team, som er vant til at samarbejde med stor geografisk afstand og stadig vægter det kollegiale højt.
Hos os præger humor og ambitioner hverdagen. Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med forskelligartede opgaver og fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Vi har fokus på faglige udfordringer, trivsel og bidrager alle til, at der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab.
Ansøg
Del i dit netværk
Røde Kors
Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.
Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.
Frist: 19/08/2026
Kontaktperson:
Lise Lind
Leder af Sektionen for særligt udsatte
+4521483538
Jobområde: Socialt arbejde
Jobtype: Fuldtid
info@rodekors.dk
+45 35 25 92 00
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
CVR: 20700211
Powered by Emply
Log ind
Har du ansøgt et job eller oprettet en jobagent? Log på herunder for at vise/ændre dine præferencer.
Forkerte oplysninger
Log ind
Glemt
Annullér
Glemt password
Venligst udfyld din mailadresse, hvis du har glemt dit kodeord. Vi vil sende et nyt link til din mailadresse. Dette link er aktivt i 24 timer.
Link til fornyelse af dit kodeord er udløbet. Anmod om et nyt link ved at indtaste din email nedenfor
Forny
Annullér
Link til fornyelse af dit kodeord er sendt til din email.
Luk
Vi har sendt en sikkerhedskode til din e-mail.
Log ind
Glemt
Annullér
Opret kodeord
Gem
Vil du gerne slette?
Hvis du sletter vil du miste alt data.
Slet
Slet ikke
Fejl
Ukendt fejl
Luk