Underviser i paid, data og konverteringsoptimering
Description
Hvordan får man Search, Shopping og Social Ads til at betale sig, og hvordan omsætter man data til indsigter, der flytter konvertering? Hvis du selv har gjort det i praksis, vil vi gerne høre fra dig.
Til professionsbacheloruddannelsen i e-commerce og digital marketing på Erhvervsakademi Aarhus søger vi en underviser, der kan omsætte sin praktiske erfaring med paid search, paid social, dataanalyse og konverteringsoptimering til undervisning, der gør de studerende klar til at arbejde med digital markedsføring.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.
Om jobbet
Du bliver en del af et ambitiøst og engageret team på 14 undervisere, hvor faglig sparring, videndeling og tæt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Du kommer til at undervise i:
- Paid search og paid social: Søgeords- og feedoptimering, målgruppeanalyse, annoncer, budstrategier og konverteringsmåling i Google Ads og Meta Business Manager
- Dataanalyse og visualisering: Dataindsamling med GA4 og Google Tag Manager, analyse, KPI'er og dashboards i Google Data (Looker) Studio.
- UX og CRO: Analyse af brugeradfærd med værktøjer som Hotjar og VWO, brugertest, eksperimenter og forbedringer af webshops og landingssider.
Om dig
Du har flere års relevant erhvervserfaring med paid search, paid social, dataanalyse og optimering, og du har selv opsat, anvendt og optimeret de værktøjer, du skal undervise i. Du har måske arbejdet i en e-commerce virksomhed, på et bureau eller som selvstændig.
Erfaring med at bestille løsninger hos et bureau eller lede specialister kan være et supplement, men det kan ikke stå alene. Du skal selv have arbejdet i værktøjerne, så du kan vise de studerende, hvordan det gøres, hjælpe, når det ikke virker, og forklare de faglige valg undervejs.
Vi lægger vægt på, at du:
- har en relevant kandidatuddannelse – det er et krav
- har selv opsat og optimeret kampagner i Google Ads og Meta Business Manager, herunder søgeordsanalyse og feedoptimering, målgruppeanalyse, budstrategier og konverteringsmåling
- har erfaring med dataopsætning, analyse og visualisering i GA4, GTM og Google Data (Looker) Studio
- har erfaring med brugeradfærd og CRO, fx med Hotjar eller VWO
- kan koble det praktiske arbejde til teori, faglige metoder og virksomhedens mål
- kan gøre komplekse emner forståelige og har lyst til at udvikle andre, også uden tidligere undervisningserfaring
- følger den digitale udvikling og er nysgerrig på, hvordan AI kan bruges kvalificeret og kritisk i faget
- er selvkørende, struktureret og har et højt drive
- trives i et tæt og forpligtende kollegialt samarbejde
Om uddannelsen og arbejdspladsen
Professionsbacheloruddannelsen i e-commerce og digital marketing er en 3¼-årig videregående uddannelse, hvor teori og praksis går hånd i hånd, og hvor vi arbejder tæt sammen med erhvervslivet. Du bliver en del af et fagligt miljø med engagerede kolleger, der samarbejder på tværs af fagligheder og løbende udvikler undervisningen. Vi lægger vægt på faglig sparring, videndeling og trivsel.
Vi har en uformel og handlingsorienteret kultur med plads til humor, fagligt engagement og ansvar. Der er en frokostordning, som du kan vælge at deltage i for egen betaling og vi kan godt lide at være sociale sammen.
Ansættelse
Vi søger en underviser til fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. Ansættelse sker som adjunkt/lektor efter gældende stillingsstruktur og overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Ved ansættelse som adjunkt gennemgår du et adjunktforløb med pædagogisk opkvalificering og mentorordning. Vi tilbyder fleksible rammer, gode muligheder for faglig og pædagogisk kompetenceudvikling og et stærkt fagligt fællesskab.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og dit CV senest søndag den 22. november 2026. Fortæl os, hvilke systemer og værktøjer du selv har arbejdet i inden for paid, data og konvertering. Beskriv gerne et eller to konkrete eksempler på kampagner, analyser eller forbedringer af konverteringen, du selv har opsat, gennemført eller optimeret, og gør det tydeligt, hvad du selv udførte.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede nu.
Har du spørgsmål?
Om stillingen, ansættelsen og organisationen
- Uddannelseschef Kim Sørensen Ramus, tlf. 2332 7891, kbsr@eaaa.dk
- Uddannelseskoordinator Gitte Damgaard, tlf. 7228 6218, gida@eaaa.dk
- Lektor Mikkel Ussing-Kelstrup, tlf. 7228 6192, muke@eaaa.dk