Vedligeholdelsestekniker til produktionsvirksomhed i Ikast
Er du stærk inden for mekanisk vedligehold, og trives du med at finde løsninger, når teknikken driller? Så har vi en spændende mulighed til dig.
Vi søger en vedligeholdelsestekniker til en moderne produktionsvirksomhed i Ikast. Du bliver en vigtig del af vedligeholdelsesafdelingen, hvor din indsats er med til at sikre en stabil drift af produktionen.
Vi leder efter dig, der har en bred teknisk forståelse, tænker selvstændigt og ikke er bange for at tage ansvar. Du trives med en varieret hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du ofte selv finder den bedste løsning på de tekniske udfordringer. Virksomheden lægger vægt på ordentlighed, kvalitet og løbende udvikling af både medarbejdere og produktion.
Det kommer du til at lave
Mekanisk vedligehold af produktionsanlæg
Fejlfinding og reparation af maskiner og teknisk udstyr
Forebyggende vedligehold for at sikre en stabil produktion
Udskiftning og montering af mekaniske komponenter
El-tekniske opgaver og fejlfinding
Deltage i optimering og udvikling af produktionsanlæg
Samarbejde med produktionen om at minimere driftsstop.
Det lægger vi vægt på
Du har solid erfaring med mekanisk vedligehold
Du har kendskab til el og kan udføre el-tekniske opgaver
Du er teknisk stærk og god til at fejlfinde
Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Du er løsningsorienteret og trives med en alsidig hverdag
Du bidrager positivt til samarbejdet med dine kolleger.
Det tilbyder virksomheden
Fast fuldtidsstilling
Løn efter kvalifikationer
En varieret arbejdsdag med stor frihed under ansvar
Moderne produktionsanlæg og godt værktøj
Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
En virksomhed med en stabil og fyldt ordrebog.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Møller hos BECH Personale, afdeling Byg og Metal, på telefon 72 10 85 47 i vores åbningstid:
Mandag - torsdag kl. 07:00 - 15:00
Fredag kl. 07:00 - 14:00.
BECH Personale står for rekrutteringen på vegne af vores samarbejdspartner. Alle ansøgninger og henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Vi behandler ansøgninger løbende. Grundet sommerferieperioden kan der forekomme lidt længere svartid end normalt, men vi vender tilbage hurtigst muligt. Send derfor gerne dit CV allerede i dag.
Vi har ikke behov for en ansøgning - dit CV er nok til at komme i betragtning.