Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Blueprint Learning

NewBe an early applicant

Digital Marketing Manager

Posted Updated
Discussion

Er du både analytisk, kreativ og kommercielt tænkende? Kan du lægge en marketingplan, sætte en kampagne i gang og bagefter dykke ned i tallene for at se, hvad der virkede? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en Digital Marketing Manager, der kan være med til at udvikle og drive vores digitale marketingindsats. Du får ansvar for den performanceorienterede del af marketing, men bliver også en vigtig del af arbejdet med vores overordnede marketingstrategi, planlægning og prioritering af nye initiativer.

Du kommer til at arbejde på tværs af vores forskellige brands og målgrupper. Det betyder, at du både skal kunne tænke langsigtet og strategisk og samtidig have lyst til at få idéerne ud at leve. Du får dine egne ansvarsområder, men bliver samtidig en tæt sparringspartner for resten af marketingteamet. Vi prøver ting af, kigger på tallene og justerer undervejs.

Dine arbejdsopgaver:

  • Bidrage til udvikling og løbende tilpasning af vores marketingstrategi
  • Planlægge marketingaktiviteter og kampagner på tværs af kanaler og målgrupper
  • Opsætte, drive og optimere digitale annonceringskampagner
  • Analysere data og omsætte resultater til konkrete forbedringer
  • Arbejde med leadgenerering, konvertering og performance
  • Følge op på KPI’er og marketingperformance
  • Identificere og teste nye kanaler, idéer og muligheder
  • Sparre med marketingteamet om kampagner, content, målgrupper og budskaber
  • Samarbejde med salg om leadgenerering og kommercielle aktiviteter

Din profil:

Vi leder efter dig, der både kan tænke strategisk og få ting til at ske. Du er nysgerrig på, hvad der driver vores målgrupper, og du kan omsætte indsigt og data til konkrete marketingaktiviteter.

Du behøver ikke kunne det hele, men du skal have solid erfaring med digital marketing og være vant til at tage ansvar for både planlægning, eksekvering og optimering.

Vi forestiller os, at du:

  • Har 3-5 års erfaring med digital eller performance marketing
  • Har erfaring med at planlægge og drive marketingkampagner fra idé til evaluering
  • Har praktisk erfaring med digital annoncering
  • Er vant til at arbejde med data og bruge resultater til at optimere din indsats
  • Har kommerciel forståelse og blik for, hvad der skaber resultater
  • Kan tænke strategisk og omsætte strategi til konkrete aktiviteter
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og følger dine opgaver til dørs
  • Er nysgerrig på nye digitale muligheder og har lyst til at teste og eksperimentere
  • Trives med at sparre og samarbejde med andre
  • Behersker dansk i både skrift og tale og kan kommunikere på engelsk

Erfaring med fx Google Ads, Meta Ads, LinkedIn Ads eller Google Analytics er en fordel.

Vi tilbyder:

  • En attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og lækker frokostordning
  • Stor frihed og ansvar i hverdagen
  • Mulighed for at præge vores marketingstrategi og være med til at udvikle vores marketingindsats
  • Et marketingteam med tæt sparring og plads til idéer
  • En arbejdsplads med højt til loftet og lyst til at prøve nyt
  • Sociale arrangementer og et uformelt arbejdsmiljø

Om Blueprint Learning:

Blueprint Learning er markedsledende inden for online efteruddannelse for professionelle. Fra vores base i København udvikler og leverer vi digitale kurser til en lang række brancher bl.a. advokater, revisorer, bogholdere og skolelærere.

Vi har flere faglige vertikaler og en samlet platform med hundredvis af onlinekurser, der gør det nemt for professionelle at holde deres kompetencer opdaterede.

Som en del af en international koncern arbejder vi i et globalt miljø med fokus på innovation, læring og kvalitet.

Praktisk:

Stillingen er på fuldtid, 37 timer om ugen.

Da en væsentlig del af jobbet foregår i vores studie, skal du forvente, at størstedelen af arbejdet foregår fysisk på kontoret.

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Forventet start: Hurtigst muligt

Arbejdssted: Grønnegade 1, København K

Kontakt: Serina Park Villadsen, spv@advokurser.dk

Skills

See also

Marketing jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available