Finance Controller til international vækstvirksomhed
Motiveres du af at skabe overblik, sikre høj datakvalitet og omsætte økonomisk data til værdifuld indsigt? Trives du med både klassisk controlling, rapportering og procesudvikling, samtidig med at du bidrager til digitalisering og automatisering?
Vi søger en ambitiøs og analytisk Finance Controller, som vil være en central del af vores økonomifunktion og bidrage til at styrke den finansielle styring i en international vækstvirksomhed.
Du får en bred rolle med ansvar for regnskab, controlling, rapportering og procesoptimering, hvor du arbejder tæt sammen med virksomhedens økonomiafdeling og resten af organisationen for at sikre et solidt beslutningsgrundlag og effektive økonomiprocesser.
Din rolle
Som Finance Controller bliver du en nøgleperson i vores økonomifunktion og får ansvar for at sikre høj kvalitet i den finansielle rapportering og styring. Du får stor indflydelse på udviklingen af processer, rapportering og datakvalitet og bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen inden for økonomi og performance management.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhedens Finance & Legal Director og bidrager aktivt til at styrke virksomhedens økonomiske fundament gennem valide data, stærke analyser og løbende forbedringer af processer og systemer.
Dine ansvarsområder
Du får blandt andet ansvar for at:
- Skabe en stærk og stabil controlling-proces omkring månedsafslutning med fokus på struktur, kvalitet og rettidighed.
- Gennemføre måneds-, kvartals- og årsafslutninger, herunder periodiseringer, afstemninger, konsolidering og kvalitetssikring af finansielle data.
- Udarbejde regnskaber, finansielle rapporter og ledelsesrapportering.
- Sikre korrekt balanceafstemning, cash flow-overvågning og løbende optimering af virksomhedens finansielle performance.
- Drive budget- og forecastprocessen fra indsamling og kvalificering af input fra forretningen til færdigt budget og løbende forecasts samt opfølgning på afvigelser.
- Udvikle og optimere rapporteringsværktøjer og dashboards i Power BI.
- Udarbejde KPI-rapporter, business cases og finansielle analyser, der understøtter ledelsens beslutninger.
- Sikre høj datakvalitet og dataintegritet gennem hele Record-to-Report-processen.
- Understøtte overholdelse af regnskabsprincipper samt moms-, afgifts- og skatteregler.
- Identificere og optimere centrale økonomiprocesser i Microsoft Dynamics 365 Business Central med fokus på effektivisering og automatisering.
- Identificere og gennemføre konkrete forbedringer i økonomifunktionen generelt – fra idé og prioritering til implementering og forankring i organisationen.
- Bistå med andre opgaver i afdelingen, når der er behov herfor.
Hvem er du?
Du har en stærk regnskabsfaglig baggrund kombineret med gode analytiske evner og en naturlig interesse for optimering og digitalisering.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller revision.
- Har erfaring fra en rolle som controller, revisor eller tilsvarende økonomifunktion.
- Har solid erfaring med regnskab, controlling og finansiel rapportering.
- Har erfaring med budgettering, forecasting og økonomiske analyser.
- Er stærk indenfor moms, afgifter og generelle compliancekrav.
- Er en erfaren bruger af Excel og gerne Power BI.
- Har erfaring med ERP-systemer, gerne Microsoft Dynamics 365 Business Central.
- Har interesse for digitalisering, automatisering og procesoptimering.
Som person
Du er struktureret, analytisk og kvalitetsbevidst.
Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver, samtidig med at du trives i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen. Du har et naturligt øje for detaljer, men formår også at skabe overblik og omsætte komplekse data til konkrete indsigter og anbefalinger.
Du motiveres af at skabe forbedringer og har lyst til at bidrage til en virksomhed i udvikling, hvor forandring og vækst er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads i en international virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af økonomifunktionen og arbejde med moderne økonomistyring og digitale løsninger.
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi lægger vægt på samarbejde, faglig udvikling og arbejdsglæde.
Vi tilbyder blandt andet:
- En central rolle i en international vækstvirksomhed
- Stor indflydelse på udviklingen af rapportering, processer og digitale værktøjer
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger
- Stor frihed under ansvar
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Lækker frokost- og frugtordning
- Pensions- og sundhedsforsikring
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt via vores ansøgningsformular. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance & Legal Director Suzi Egeberg Thomsen på set@vidaps.dk. har du derimod spørgsmål til ansættelsesprocessen eller -portalen, så tag endelig fat i HR Assistent Emma Skov Grill-Henriksen på esh@vidaps.dk.