freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Handicaphjælper til blindt par i Holbæk

Open 16d posting dated 2 days ago · reposted 2× · 2 open copies

Summary

Assist a blind couple with daily tasks like cleaning, cooking, and childcare, acting as their eyes and providing transportation in Holbæk.

Vi er en familie på fem – mor, far og tre børn på 5, 9 og 16 år. Vi er begge blinde og har behov for hjælp til praktiske opgaver i hverdagen samt ledsagelse til forskellige aktiviteter og aftaler.

Vi søger en ny hjælper, da vores dygtige og stabile hjælper er kommet ind på sit drømmestudie.

Arbejdstiden vil primært ligge om eftermiddagen og først på aftenen. Vi søger en hjælper til følgende vagter:

  • Mandag kl. 12.00-19.30

  • Onsdag kl. 14.30-19.30

  • Fredag kl. 14.00-19.00

  • Lørdag i ulige uger kl. 09.00-16.00

Arbejdsopgaverne vil være af praktisk karakter, herunder tøjvask, oprydning, rengøring og madlavning. Derudover vil du fungere som “vores øjne” og synstolke for os i forskellige situationer.

Fra mandag til fredag vil der være behov for ledsagelse i forbindelse med afhentning og aflevering af børn i institution.

Der vil også være forskellige ledsageropgaver, f.eks. til lægebesøg, indkøb, deltagelse i forældremøder, sociale aktiviteter i daginstitution og skole samt ledsagelse til fritidsaktiviteter med de yngste børn.

Det er vigtigt, at du er indstillet på, at vi kommer tæt på hinanden, og at du er åben og ligetil, så vi kan tale om tingene og få hverdagen til at fungere godt. Alder er ikke afgørende – kemien er det vigtigste.

Det er nødvendigt, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed. Vi aftaler i fællesskab honorering for brug af bilen.

Send gerne en kortfattet ansøgning pr. e-mail til Kenneth@soestrup.dk eller Nadia@nalael.dk.

Hvis du har spørgsmål til selve jobbet, er du velkommen til at kontakte Kenneth på telefon 30 29 11 02 eller Nadia på telefon 20 41 16 30.

Har du spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte Allan Ugilt hos DUOS på telefon 61 41 08 47.

Opstart er hurtigst muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Du vil kun modtage svar på din ansøgning, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available