Jobcenter Faaborg-Midtfyn søger beskæftigelsesfaglige medarbejdere til sygedagpengeområdet
Vil du være med til at udvikle fremtidens beskæftigelsesindsats og sammen med os finde en vej i de mange muligheder, som ligger i reformens faglige frisættelse? Så har vi et spændende job til dig.
Vi står, som resten af landets kommuner, midt i en omfattende omlægning af vores beskæftigelsesindsats i forbindelse med implementering af beskæftigelsesreformen og vi søger derfor to kolleger, der har lyst til at træde ind i en organisation i bevægelse. Du bliver en del af et område, hvor vi i dag arbejder med sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb. Du vil muligvis komme til at arbejde med begge målgrupper indtil forventet udfasning af jobafklaringsforløb, afhængigt af, hvordan vi vælger at organisere opgaverne internt i teamet – det forventer vi at finde ud af sammen i løbet af efteråret.
Der er tale om to faste stillinger, begge på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
Om jobbet
Du bliver en vigtig del af kerneopgaven og skal kunne stå stabilt – også når rammer og opgaver ændrer sig.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Understøtte sygemeldte borgeres vej tilbage i job med fokus på fastholdelse
Planlægge, iværksætte og følge op på indsatser i tæt samarbejde med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere
Løbende vurdere arbejdsevnen ift. fleksjob og førtidspension, når dette er relevant
Bidrage aktivt til udvikling af praksis
Jobindholdet vil ændre og udvikle sig over tid, og vi forventer, at du er nysgerrig og bidrager til at finde retningen sammen med os.
Om dig
Vi søger dig, der:
Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
Har en beskæftigelsesfaglig baggrund og erfaring som myndighedssagsbehandler - gerne inden for sygedagpenge og/eller med borgere i jobafklaringsforløb
Har indgående kendskab til arbejdsmarkedet og de arbejdsfunktioner, der findes
Betragter virksomhederne som den vigtigste samarbejdspartner for, at vi kan lykkes med vores kerneopgave
Er stærk i dialogen med borgere og virksomheder og kan skabe tillid og sætte tydelige rammer
Tager ansvar og initiativ tæt på opgaven
Har et gyldigt kørekort, hvilket er en forudsætning for ansættelse
Om os
Vi arbejder med medledelse og med at beslutninger skal træffes så tæt på kerneopgaven som muligt, da der er tillid til, at den løses bedst her.
Vi er optaget af at sikre et godt arbejdsmiljø og høj trivsel i hverdagen, bl.a. via mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
Vi ønsker et kollegialt fællesskab, hvor relationer er i fokus, viden deles, og hvor der skabes plads til nye ideer, samhørighed og kreativitet
”Kulturblomsten” er vores fælles afsæt for, hvordan vi møder hinanden, borgerne og virksomhederne
Vi tilbyder
Et job med indflydelse og mulighed for at præge udviklingen
Faglig og personlig udvikling
Engagerede kolleger og nærværende ledelse
Fleksibilitet i hverdagen
Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Klar til at søge?
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest søndag den 16. august 2026, kl. 23.59 – og tag første skridt mod ansættelsessamtalerne, som afholdes mandag d. 24. august 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Stine Andersen, tlf. 72537260 (ferie uge 28-29-30) eller teamleder Pia Gerdes, tlf. 72537233 (ferie uge 31-32-33).
Løn og ansættelse
Arbejdssted: Lindevej 5, 5750 Ringe
Arbejdstid: 37 timer/uge
Fast stilling med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt
Der indhentes referencer før ansættelse
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid
Vi glæder os til at høre fra dig!