Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Claude Code, Codex, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Colas

New

Marketing- og kommunikationschef til Colas Danmark

Posted Updated
Discussion

Description

Marketing- og kommunikationschef til Colas Danmark

Vil du stå i spidsen for at styrke Colas’ brand og skabe synlighed, der understøtter forretningen?

Hos Colas Danmark søger vi en erfaren marketing- og kommunikationschef, der kan udvikle og drive vores samlede marketingindsats og samtidig sikre en stærk kobling mellem brand, kunder og forretning.

Du får en central rolle i arbejdet med at positionere Colas som en attraktiv og professionel samarbejdspartner på det danske marked. Samtidig bliver du ansvarlig for at udvikle og implementere marketingaktiviteter, kampagner og kommunikation, der understøtter virksomhedens kommercielle mål.

Hør mere om stillingen, og mød nogle af dem, der kan blive dine kommende kolleger i denne video:

https://vimeo.com/1242399055?share=copy&fl=sv&fe=ci

Din rolle

Som marketing- og kommunikationschef får du ansvaret for at udvikle og implementere Colas Danmarks marketingstrategi i tæt samspil med forretningen og Colas Gruppens internationale rammer. Du får personaleansvar for vores kommunikationsspecialist og sikrer tydelige prioriteringer, opgavefordeling og løbende sparring og feedback. Samtidig bidrager du selv i høj grad til den praktiske gennemførelse af afdelingens aktiviteter.
Dine primære opgaver er:
• Marketing- og kommunikationsstrategi: Udvikle og drive marketingstrategien samt udvikle kommunikationsstrategien sammen med kommunikationsspecialisten.
• Brand og markedsposition: Styrke Colas’ markedsprofil og synliggøre virksomhedens faglige kompetencer og ekspertise i markedet.
• Kommunikation: Opsøge og formidle relevante historier internt og eksternt sammen med kommunikationsspecialisten.
• Kampagner og kanaler: Planlægge og gennemføre kampagner og messer samt arbejde med digital marketing, SEO og SEM.
• Effekt og optimering: Måle, analysere og optimere marketingindsatser.
• Rådgivning og relationer: Rådgive ledelsen om strategisk kommunikation og bidrage til PR, interessenthåndtering, medierelationer og PA.

Hvem er du?

Du motiveres af at omsætte strategi til konkrete indsatser, der understøtter salget og skaber forretningsmæssige resultater. Du kan sætte en tydelig retning, prioritere opgaverne og selv tage del i gennemførelsen.
Vi forestiller os, at du:
• har flere års erfaring med marketing, branding og kommunikation.
• har dokumenteret erfaring med kampagner, digital marketing og aktiviteter, der understøtter salgsarbejdet.
• har stærke kompetencer inden for SEO, SEM og performancemarketing.
• har erfaring med personaleledelse.
• kan arbejde både strategisk og operationelt.
• skaber gode samarbejdsrelationer og trives med mange kontaktflader.
• kommunikerer professionelt på dansk og engelsk.
• har en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation eller lignende.

Derfor skal du vælge Colas

Hos Colas bliver du en del af en international koncern med stærke værdier og høje ambitioner. Du får mulighed for at opbygge og videreudvikle marketing- og kommunikationsområdet i Danmark og sætte et markant aftryk på virksomhedens synlighed og position i markedet.
Marketing- og kommunikation er en del af afdelingen Kunder & Marked, en mindre afdeling med et tæt samarbejde, høj faglighed og en uformel omgangstone. Du bliver en del af et team, hvor sparring, videndeling og fælles mål er en naturlig del af hverdagen. Vi lægger stor vægt på trivsel, samarbejde og at skabe en arbejdsplads, hvor det er rart at være. Du refererer til Jeanette Vridstoft Head of Business analysis and development.

Læs mere om job i Colas Danmark A/S

Du kan også følge os på Facebook, Linkedin og Instagram


Om Colas

Colas Danmark A/S er en af de førende asfalt- og anlægsentreprenører i Danmark. Vi hjælper vores kunder med at realisere løsninger, som tilpasses deres individuelle behov og forventninger. Vi bringer knowhow og erfaring til projekterne og tilbyder stadig mere bæredygtige produkter og løsninger.
Colas Danmark A/S er en del af Colas Gruppen. Gruppen er international markedsleder inden for infrastruktur med lokalt forankrede selskaber over hele verden. I Danmark omfatter Colas' kerneforretning anlægsprojekter, asfaltprojekter, sealing samt råstofindvinding og industri.

Apply

See also

Marketing jobs by country — openings, pay and top skills →