Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

Sdr. Bjert Centralskole

NewBe an early applicant

Matematikvikar til udskolingen på Sdr. Bjert skole

Discussion

Sdr. Bjert Skole søger en dygtig og engageret vikar til udskolingen

Har du lyst til at blive en del af en skole med høje faglige ambitioner, stærke fællesskaber og dygtige kolleger?

Fra 1. oktober 2026 kommer vi til at mangle en dygtig og engageret vikar, som kan indgå i forskellige vikariater i vores udskoling.

Vi søger dig, der har lyst til at undervise og skabe gode relationer til vores elever – og som trives med, at dagene ikke nødvendigvis ser ens ud.

Du skal kunne byde ind med

  • Naturfag/Science i udskolingen

  • Matematik i udskolingen

  • Kulturfag i udskolingen

Du behøver ikke nødvendigvis være linjefagsuddannet i alle fag. Det vigtigste er, at du har faglighed, engagement og lyst til at gøre en forskel for vores elever.

Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. juni 2027.

Vi kan tilbyde dig…

  • en skole med høje faglige ambitioner for alle elever

  • en udskoling med dygtige og engagerede kolleger

  • et tæt og forpligtende teamsamarbejde

  • en skole, hvor vi arbejder aktivt med co-teaching og deltagelsesmuligheder for alle

  • en arbejdsplads, hvor der er plads til at være nysgerrig, udvikle sin praksis og prøve nye idéer

  • gode muligheder for sparring med kolleger og ledelse

  • elever, der har lyst til at lære og udvikle sig

  • en hverdag, hvor relationer, faglighed og trivsel går hånd i hånd

Vi søger dig, der…

  • har lyst til at undervise elever i udskolingen

  • møder eleverne med nysgerrighed, tydelighed og anerkendelse

  • kan skabe gode relationer og et trygt læringsmiljø

  • er fagligt velfunderet og kan engagere eleverne

  • er fleksibel og kan se muligheder i skiftende vikariater

  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser værdien i et tæt samarbejde med kolleger

  • har et godt humør og bidrager positivt til fællesskabet

Hvem er vi?

Sdr. Bjert Skole er en 2-sporet kommunal folkeskole med omkring 420 elever og en SFO med ca. 200 børn. Vi ligger i Sdr. Bjert i cykelafstand til Kolding – midt i et naturskønt område tæt på både natur og vand.

På Sdr. Bjert Skole tror vi på, at faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vi arbejder målrettet på at skabe en skole, hvor alle elever oplever at høre til, lærer noget og udvikler sig.

Vi lægger stor vægt på det tætte teamsamarbejde, den gode relation til eleverne og et konstruktivt forældresamarbejde. Samtidig er vi en skole, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor vi gerne udfordrer os selv på, hvordan vi kan skabe endnu bedre deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi lærer – med høje ambitioner for alle.
Vi hører til – alle er en del af fællesskabet.
Vi udvikler os – vi er nysgerrige og modige.
Vi tager ansvar – for os selv, hinanden og fremtiden.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Du er også meget velkommen til at kontakte skolens ledelse, hvis du vil høre mere om stillingen eller om Sdr. Bjert Skole.

Skoleleder Uffe Rasmussen – tlf. 30 35 10 58
Viceskoleleder Henrik Larsen – tlf. 40 81 28 06
Afdelingsleder Tania Madsen – tlf. 29 25 01 71

Ansættelse: 1. oktober 2026
Ansættelsesform: Fuld tid, men tidsbegrænset til 30. juni 2027
Løn: Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 24. september

Vi glæder os til at høre fra dig!

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på

See also

Sales jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available