Medarbejder til digitaltryk søges til fast nathold
Trives du med selvstændigt arbejde, moderne teknologi og en struktureret arbejdsdag? Har du erfaring med nathold, og sætter du en ære i høj kvalitet og præcision? Så er det måske dig vi søger!
Thorn Vikar & Rekruttering søger, på vegne af vores samarbejdspartner i Løgstør, en ansvarsbevidst og engageret medarbejder.
Hvad enten du er uddannet operatør eller ufaglært med en stærk interesse for den tekniske retning, hører vi meget gerne fra dig. Det vigtigste er, at du har et brændende ønske om at arbejde med, og dygtiggøre dig inden for industriel digital produktion.
Vi sørger for en grundig og tryg sidemandsoplæring, så du bliver klædt rigtig godt på til opgaverne.
Du bliver en del af en virksomhed i vækst med gode arbejdsforhold, et stærkt fagligt miljø og et godt kollegialt sammenhold.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
Betjening, klargøring og omstilling af HP Indigo digitale trykmaskiner
Kvalitetskontrol og sikring af høj præcision i produktionen
Deltagelse i øvrige produktionsopgaver og forefaldende arbejde efter behov
Vi forventer, at du:
Er ansvarsbevidst, selvkørende og tager ejerskab for dine opgaver
Er mødestabil og har forståelse for, hvad det vil sige at arbejde på et nathold
Er præcis, systematisk og kvalitetsbevidst i dit arbejde
Har en positiv indstilling, gode samarbejdsevner og bevarer overblikket i travle perioder
Det er en fordel hvis man har erfaring fra den grafiske branche
Har du ikke erfaring med HP Indigo, ABG eller flexotryk, er det intet problem, du vil få fuld sidemandsoplæring på maskinerne
Virksomheden tilbyder:
Grundig intern oplæring samt relevante kurser
Arbejde med topmoderne produktionsudstyr
Et godt og uformelt kollegialt miljø
En fast 4-dages arbejdsuge på nathold
Løn efter kvalifikationer
Er det dig, vi leder efter? Søg jobbet ved at trykke på ”Søg Jobbet”.
Vi holder samtaler løbende, og stillingen fjernes, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Katrin på tlf. 29 200 826
Vi modtager ikke CV og ansøgninger via mail af hensyn til GDPR og datasikkerhed.