freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Medhjælper til lille børnehave

Open 44d reposted 2× · 2 open copies

Adventskirkens Børnehave søger pr. 1. august eller snarest derefter 1 pædagogmedhjælper (30 timer).

Er du en omsorgsfuld voksen som elsker at lege, skabe gode og trygge børnemiljøer så er det dig vi har brug for 😊

Adventskirkens Børnehave er en lille børnehave med to stuer, beliggende i det centrale Vanløse, vi har en skøn legeplads og et dejligt nærmiljø.

Hvem er vi?

Adventskirkens Børnehave er en lille selvejende børnehave centralt beliggende i Vanløse. Vi er del af en lille klynge bestående af en vuggestue og tre børnehaver, som vi samarbejder tæt med. I vores børnehave har vi to stuer, med 22 børn på hver stue.

Vores fokus er at skabe pædagogiske rammer for børnene, så de kan udvikle sig i et trygt og forudsigeligt miljø.

Vi lægger vægt på at skabe en omsorgsfuld og stimulerende hverdag for børnene, hvor leg, læring, udvikling og dannelse går hånd i hånd. Vi har fokus på det enkelte barns behov og muligheder ind i fællesskabet.

Hvem er du som pædagogmedhjælper?

· Du er god til at skabe ro og overblik

· Du har øje for det enkelt barn ind i fællesskabet.

· Du er initiativrig og kan sætte aktiviteter i gang, være fokuseret sammen med børnene og afslutte dem.

· Du er glad for at bringe dig selv og dine kompetencer i spil gennem hele arbejdsdagen.

· Du kan arbejde selvstændigt i en omskiftelig dagligdag.

· Du ønsker at være en del af en lille personalegruppe med et stærkt fællesskab.

· Du ønsker at lære nyt og er ikke bange for at reflektere.

Hvem er du som pædagog?

· Udover ovenstående ønsker vi en pædagog, der kan gå foran.

· En pædagog der er villig til at tage ansvar for en gruppe af børn og være en af to pædagoger på en stue i udvikling.

· Være sparringspartner for din nærmeste kollega og bidrage fagligt til fællesskabet.

· Der er initiativrig og med overblik for både helheden og detaljen.

Hvad kan vi tilbyde?

· En hverdag fyldt med søde og sjove børn, der elsker at gå i børnehave.

· En hverdag, hvor vi sammen leger og lærer i et trygt miljø.

· Gode kollegaer, der har det rart både på arbejdet og udenfor arbejdstiden.

· Kollegaer der sætter pris på en god dialog og sparring.

· En ledelse der er tæt på dagligdagen.

· Mulighed for indflydelse på arbejdsskema.

Så hvis du har lyst til at lege med de sødeste børn i Vanløse, send os en ansøgning til Lisbeth på cc3a@kk.dk senest 9.7.2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 29.

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available