Point your AI agent at freehire and let it find you a job.

Get the CLI →

HiTalento ApS

New

Sales Coordinator til Cozze – bliv en del af et brand i international vækst

Posted Updated
Discussion

Er du serviceminded, struktureret og god til at holde mange bolde i luften? Og trives du med kunder, koordinering og salgssupport i en international hverdag med højt tempo? Så kan du blive en vigtig del af Cozzes fortsatte vækstrejse.

For få år siden var Cozze knap nok andet end en idé. Det, der begyndte med en pizzaovn, er på få år vokset til et stærkt internationalt brand med et bredt univers inden for outdoor living – fra pizzaovne og grill til komplette udekøkkenløsninger. I dag er Cozze repræsenteret i mere end 50 lande.

Bag Cozze står Millarco International A/S – en danskejet virksomhed, der siden 1986 har arbejdet med udvikling, sourcing og international distribution af stærke brands til byggemarkeder, detailhandel og e-commerce.

Bliv en vigtig del af vores salgsteam

Som Sales Coordinator får du en central rolle i den daglige support af vores salgsteam og vores danske og internationale B2B-kunder. Du bliver en vigtig støtte for Salgsdirektøren, Team Lead og Key Account Managers.

Salgsteamet tæller 7 personer. Vi vægter teamwork højt og er altid klar til at give en hånd med, hvor der er brug for det. Tempoet og humøret er højt og vi vores omgangstone er uformel. Vi har et tæt samarbejde og sparring med hinanden. Derudover vil du få stor berøringsflade med husets øvrige afdelinger herunder marketing, service, logistik mv.

Hverdagen er varieret, og du skal trives med mange opgaver og skiftende prioriteter. Du vil få ansvar for opgaver, der kræver høj nøjagtighed, øje for detaljen og hvor fleksibilitet er et nøgleord.

Dine primære opgaver

  • Daglig support til salgsteamet og salgsledelsen

  • Kontakt og opfølgning med danske og internationale B2B-kunder

  • Vedligeholdelse, kontakt og opfølgning på relationer til eksisterende B2B-kunder

  • Understøttelse af opbygning af nye kunde- og samarbejdsrelationer

  • Ordrebehandling og opfølgning

  • Koordinering af kampagner, estimater og salgsaktiviteter

  • Udarbejdelse af salgsopgørelser og lettere statistikker

  • Vedligeholdelse af stamdata og kundeinformation

  • Koordinering af butiksimplementeringer og udstillinger

  • Produktinformation til kunder og samarbejdspartnere

  • Praktisk koordinering i forbindelse med kundemøder og messer

  • Diverse ad hoc-opgaver i salgsteamet

Er du vores nye Sales Coordinator?

Vi søger dig, der har erfaring med internt salg, salgskoordinering, salgssupport eller B2B-kundeservice.

Du arbejder struktureret og har øje for detaljen, men kan samtidig bevare overblikket, når tempoet er højt, og planerne ændrer sig. Du er proaktiv, følger dine opgaver til dørs og har en naturlig forståelse for god service – både over for kunder og kolleger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med internt salg, salgssupport eller B2B-kundeservice

  • Kan håndtere mange opgaver på samme tid uden at miste overblikket

  • Er fleksibel, serviceminded og har en god forretningsforståelse

  • Er fortrolig med Excel og vant til at arbejde med data

  • Gerne har erfaring med pivottabeller og PowerPoint

  • Behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale

  • Tyske sprogkundskaber er en fordel, men det er ikke et krav

Bliv en del af Cozzes vækstrejse

Hos Cozze bliver du en del af et ambitiøst og motiveret team omkring et dansk brand i markant international vækst. Beslutningsvejene er korte, tempoet er højt, og vi hjælper hinanden på tværs, når der er brug for det.

Vi prioriterer det tætte, daglige samarbejde på kontoret og tror på, at de bedste resultater skabes gennem tæt sparring, hurtig vidensdeling og et stærkt kollegialt fællesskab.

Har du lyst til at være med til at få trådene til at samles mellem kunder, salg og resten af organisationen? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Arbejdssted: Millarco International A/S, Rokhøj 26, 8520 Lystrup

Lyder det som dig?

Send os din ansøgning og dit CV. Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skills

Apply

See also

Sales jobs by country — openings, pay and top skills →

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available