freehire launches on Product Hunt on 26 August.

Follow →

Socialpædagog til enkeltmandsprojekt - Palleshave Bo- og Aktivitetscenter

Open 44d reposted 2× · 2 open copies


Socialpædagog til enkeltmandsprojekt – Palleshave Bo & Aktivitetstilbud

Vil du gøre en reel forskel gennem relation, ro og struktur?
Har du erfaring med autisme og Low Arousal – og kan du møde et menneske i øjenhøjde, også når hverdagen er stille?
Så er det dig, vi søger.

Vi søger en socialpædagog eller socialfaglig medarbejder til et veletableret enkeltmandsprojekt på Palleshave Bo & Aktivitetstilbud, som er en del af Bo & Aktiv i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Projektet har været i drift i 6 år og er kendetegnet ved høj struktur, forudsigelighed og et lavt stimuli niveau. Din vigtigste opgave bliver at skabe tryghed, opbygge relation og understøtte udvikling – altid med afsæt i borgerens individuelle handleplan.

Om jobbet

  • Du arbejder tæt og relations baseret med borgeren og dokumenterer indsatsen i Nexus
  • Du bidrager aktivt til faglig sparring og tværfagligt samarbejde
  • Du arbejder konfliktnedtrappende med afsæt i Low Arousal
  • Du understøtter trivsel, sundhed og meningsfulde aktiviteter
  • Du anvender gerne KRAP i dit pædagogiske arbejde
Borgeren kan til tider have udfordrende adfærd, og det er vigtigt, at du kan bevare roen, være tydelig og samarbejde respektfuldt i alle situationer.

Om rammerne

Du vil ofte arbejde alene med borgeren og skal derfor trives i et job med høj grad af selvstændighed. Hverdagen er rolig og struktureret, og din evne til at være nærværende – uden konstant at skulle igangsætte – er central.

Borgeren er i høj grad selvhjulpen, men har behov for verbal guidning og støtte i hverdagen. Fritiden bruges primært på skærmbaserede aktiviteter som TV, PlayStation og YouTube samt interesse for fodbold. Det er en fordel, hvis du naturligt kan indgå i og spejle disse interesser.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling med fokus på relation, stabilitet og udvikling
  • Et stærkt fagligt fællesskab på tværs af 11 botilbud, 3 dagtilbud og 1 aflastningstilbud
  • Mulighed for kompetenceudvikling, herunder 10 dages KRAP-kursus
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Praktiske oplysninger

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt
  • Arbejde hver 2. weekend samt rådighedsvagter
  • Opstart: 1. september 2026 eller snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: 14. august 2026
  • Samtaler afholdes: 20. august 2026
Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder Mie Hjæresen på tlf. 72 53 68 79 (hverdage kl. 8.00–16.00)

See also

Tailor your CV for this role?

We couldn't check your fit for this role — add a CV to your profile to see it next time.

A new version of freehire is available